Kategorier
Gulve

Korkgulve i køkkenet

I mange køkkener fra 70erne er gulvet belagt med naturfarvede korkfliser.

Et korkgulv kan være et fortrinligt valg, hvis der er små børn i køkkenet. Porcelæn og glas splintrer ikke nødvendigvis i tusinde stykker, når tabes på gulvet. Og børnene glider ikke så nemt, eller slår sig slemt, når de løber rundt i køkkenet.

Kork er et lunt og behageligt materiale, man i dag kan få i flere farver. Nogle foretrækker korks naturlige varme brune farve, men man kan også lægge korkfliser, der er indfarvet som f.eks. skaktern.

Hvis det gamle korkgulv er blevet slidt og grimt, kan man løfte en flise og undersøge, hvad der ligger nedenunder. Måske ligger der et trægulv, som kan afslibes og behandles med olie eller lak.

I boliger hvor stue og køkken ikke er adskilt af en væg er det flot at lade stuegulvet fortsætte ud i køkkenet. Et ensartet bræddegulv i både stue og køkken skaber ro og helhed. Man kan også lægge fliser, linoleum eller kork på hele fladen.

Kategorier
Gulve

Gulvafslibning – hvordan gør man?

Slidte parketgulve og bræddegulve kan blive meget pæne igen med en gulvafslibning.

Man kan teoretisk selv udføre gulvafslibning ved at leje en gulvafsliber og tilkøbe de nødvendige sandpapirsbånd. En maskine til gulvafslibning er et stort tungt skrummel, og der går meget sandpapir til.

Det larmer helt vildt, når man kører maskinen frem og tilbage, og det støver. Man skal bruge både høreværn og dække næse og mund, mens man arbejder.

Man kører først diagonalt på tværs af gulvbrædderne med groft sandpapir, og herefter på tværs og på langs med fint sandpapir.

Til gulvafslibning af kanterne skal man bruge en særlig kantsliber, som også kan lejes – sandpapiret til kantsliberen har en anden facon end sandpapiret til den store gulvafsliber. Det støjer ikke så meget at slibe gulvets kanter. Men det tager længere tid at få kanterne fine, end gulvafslibning af den store midterflade. Der er fare for, at man får en fordybning i gulvet, der hvor den store maskine til gulvafslibning ikke kan komme længere ud til kanten.

Der er også fare for, at man får andre typer af slibemærker i gulvet. Det kan derfor tilrådes, at man hyrer en professionel, når man har besluttet sig for en gulvafslibning.

En gulvafslibning kræver, at rummet er tomt. Det støver voldsomt, så man bør lukke døre ind til tilstødende rum. Evt. kan man hænge et fugtigt lagen op i døråbninger og foran vinduer og radiatorer m.v.

Kategorier
Gulve

Fjern det grimme væg-til-væg tæppe

Måske ligger der et parketgulv eller et bræddegulv under det grimme støvede og plettede væg-til-væg tæppe. I så fald bør man ikke tøve med at fjerne tæppet.

Hvis trægulvet under tæppet er meget slidt eller fyldt med gammel mørk fernis, kan man bestille en gulvafslibning. Gulvet kan derefter behandles med lud og olie eller lak. Gulvet kan blive som nyt. Et pænt trægulv øger husets værdi. Det er meget mere værd end et fast tæppe.

Et gammelt væg-til-væg tæppe kan være allergifremkaldende, hvis det er fyldt med husstøvmider. Der kan sågar også være svamp i tæppet. Så det gælder bare om at få det væg. Hvis man har brug for et tæppe til at isolere med, så er det meget bedre med løse tæpper.

Hvis der ligger spånplader under væg-til-væg tæppet skal man ikke fortvivle. Spånpladerne kan males med en grunder efterfulgt af to lag farve og tre lag lak. Det er en billig løsning. Hvis der er tale om et lille rum, kan det bedre svare sig at lægge et nyt parketgulv med de nye nemme moduler, man selv kan klikke sammen.

Kategorier
Gulve

Trænger du til et nyt trægulv?

Der er et væld af muligheder, hvis man vil have frisket sit trægulv op.

Hvis et gammelt trægulv er blevet for mørkt eller ujævnt, kan det afhøvles. Herefter skal det afslibes, og endelig skal trægulvet behandles med lud og olie eller lak.

Hermed kan selv det grimmeste trægulv blive så godt som nyt.

Kategorier
Gulve

Trendy gummigulve

Gummigulve har længe været brugt på arbejdspladser eller offentlige områder, som f.eks. DSB. For tiden er gummigulve i baner eller fliser også blevet meget populære i private hjem.

Gummigulve består af et slidstærkt naturmateriale, som fås i mange smarte farver. Samtidig føles gummi rart og blødt at gå på. Den fugefri overflade beskytter undergulvet mod spild af væske. Derfor er gummigulve meget velegnede i entré eller køkken. Især i hjem med mindre børn.

Man kan få gummigulve ekstra skridsikre, hvis man vælger gummifliser med en nopret overflade. Udover at være praktiske og nemme at rengøre, ser noprede gummigulve meget rustikke og moderne ud. Et nopret gummigulv stiller dog visse krav til den øvrige indretning – ens hjem skulle nødig ligne en børneinstitution eller en banegård.

Gummigulve stiller store krav til et glat undergulv, da ujævnheder tydeligt ses i det bløde materiale.

Derfor kan de være nødvendigt med en gulvafhøvling, inden man påfører gummibanerne.

Kategorier
Gulve

Klassiske og ukonventionelle gulve

Hvis man overvejer at gøre noget ved gulvene derhjemme, er det væsentligt, at man afsøger markedet og tænker i utraditionelle baner.

I de seneste år er der kommet mange nye spændende materialer til gulvbelægning. Valgmulighederne er ikke indskrænket til tæppe, træ eller sten, selvom disse konventionelle gulve i sig selv rummer mange forskellige flotte udtryk.

I dag er det blevet populært at anvende gummi og linoleum i nye frække farver på gulvet.

Men et nyafslebet og ludbehandlet bræddegulv med hvidpigmenteret olie går man aldrig fejl af. Det lyse bræddegulv er en stilren klassiker, som øger boligens værdi.

Kategorier
Gulve

Gulvafhøvling – gør det ikke selv

Det må på det kraftigste frarådes, at man selv giver sig i kast med gulvafhøvling. Slibning og efterbehandling af gulvet, kan man til nød selv udføre, hvis man er modig. Men gulvafhøvling er udelukkende en sag for professionelle.

De anvender en maskine med to eller flere knive, der høvler gulvet. Der høvles typisk 1-3 mm af gulvet. Gulvafhøvling egner sig til bløde trægulve, f.eks. plankegulve af fyrretræ.

Bræddegulve, der er behandlet med mange lag fernis, samt malede gulve bør udsættes for gulvafhøvling, inden de slibes og efterbehandles.

Efter enhver gulvafhøvling skal man udføre en almindelig gulvafslibning, inden man kan give den ønskede efterbehandling.

Kategorier
Gulve

Gulvafslibning kan gøre underværker

I mange ældre huse ligger der enten gulvbrædder eller parketgulve, som er mærket af tidens tand. Og her taler vi ikke om den eftertragtede patina, men grim gammel lak, pletter, ridser og ujævnheder efter slid. Trægulvet kan også være gulnet eller mørkt på grund af lakken eller alt for mange lag gammel fernis.

Det er der heldigvis råd for. Man kan give sit gulv en god gave i form af en professionel gulvafslibning. Rummet skal selvsagt tømmes for møbler m.v., men selve slibningen er hurtigt overstået. Efterfølgende skal gulvet behandles med olie eller lak, da det ellers hurtigt vil suge alt mulig snavs og fugt til sig.

Det er meget populært at ludbehandle gulvet efter en gulvafslibning, hvorefter man giver det hvidpigmenteret olie. Man kan gøre det selv, men resultatet bliver meget pænere, hvis man får en professionel gulvmand til det. De har de rigtige redskaber og ekspertisen. 

Kategorier
Gardiner

Persienner

Persienner er en indretningsmæssig klassiker. Med persienner kan du på effektiv vis regulere lysindfaldet, ligesom du kan skærme af for indkig uden at mørklægge rummet. Lamellerne kan vinkles på mange forskellige måder. Hvis du ønsker det helt store lysindfald, kan du trække dine persienner helt op, hvilket også gør det muligt at pudse vinduerne.

Persienner fås i utallige farver og stilarter. De typiske materialer er træ og aluminium, men der findes en bred vifte af snoretræk og vippemekanismer, der gør persienner velegnede til ethvert vindue.

Stilmæssigt har persienner traditionelt været brugt i den moderne, funktionelle boligindretning. De vandrette linjer giver en stilren og enkel baggrund for boligens øvrige indretning. Samtidig kan man opnå en dekorativ skyggevirkning i rummet.

Smart solafskærmning med persienner

Persienner kan hejses op eller ned, og lamellerne kan vinkles i forskellige grader for at justere lysindfaldet. Persienner er dog mere end bare solafskærmning. Det rigtige design kan præge rummet og understrege interiøret på samme måde som en traditionel gardinløsning.

De fleste persienner fås med såvel manuel som elektrisk betjening. Det er muligt at få persienner med solautomatik, så de ordner afskærmningen selv.

Man kan få persienner med perforerede lameller, der bevarer udsigten og giver et blødt lysindfald.

Farver og striber

Man kan designe sine persienner, præcis som man vil. Lameller findes i massevis af farver, mønstre og strukturer. De fås også i forskellige bredder, som både har betydning for lysindfald og udtryk. Også stigebånd og over- og underlister fås i forskellige farver. Man kan vælge matchende farver eller kontraster og ende op med helt personlige og unikke løsninger, der er som skræddersyet til ens hjem.  

Mange tænker meget konventionelt, når der skal vælges en gardinløsning. Det skulle jo gerne være en varig løsning og ikke et modelune, som man bliver træt af efter få år. De hyppigste farver er derfor hvid, grå og sølv. Træ samt beige og sort er også almindelige farver på persienner.

Stærke farver i nuancer af rød og blå bliver dog i mere og mere populære. Kombinationen af flere forskellige farver i de samme persienner ses også i stigende grad.

Persienner af aluminium

De traditionelle persienner af aluminium findes i en bred vifte af farver, mønstre og bredder. Persienner af aluminium fremstilles som regel af 0,22 mm kraftige lameller, så man undgår knæk under rengøring, eller hvis katten hopper op på vinduet osv.  

Persienner i aluminium fås som regel med matchende over- og underliste. De fremstilles efter nøjagtige mål og kan tilpasses både skråvinduer og loftsvinduer. Man kan vælge både smalle og brede stigebånd – også i matchende farver.

Persienner af aluminium kan betjenes med drejestang, snor og/eller motor.

Persienner af træ

For tiden er det meget eftertragtet at bringe naturen ind i boligen. Derfor er persienner af træ en populær løsning. Persienner af træ fremstilles i flere forskellige ædle træsorter, f.eks. mahogni og kirsebær. Trælamellerne kan kombineres med stigebånd i diskrete farver eller pangfarver efter smag og behag.

I modsætning til persienner af aluminium kan persienner af træ ikke vaskes, men får til gengæld med årene en eftertragtet patina. Som naturmateriale påvirkes træpersienner af lys, fugt og temperatur.

Persienner af træ er gode som rumdeler, da de er ens på begge sider. Særligt i den orientalsk inspirerede boligindretning er persienner af træ, herunder bambus, et oplagt valg.  

Man kan også bestille sine persienner som en kombination af lameller i aluminium og over- og underlister i træ.

Persienner til alle slags vinduer

Persienner med smalle lameller egner sig fint til montering helt inde ved vinduets glas. Bredere lameller er gode, hvis du mangler afskærmning mod stærk sol.

Mørklægnings persienner lukker næsten helt af for lyset og forhindrer alt indkig udefra.  

Persienner kan også monteres i skrå vinduer og loftsvinduer:

Man kan bestille en professionel montering af sine nye persienner. Man kan også sagtens montere sine persienner selv. De leveres med de nødvendige beslag og en udførlig monteringsvejledning.

Klassiske persienner betjenes med drejestang og snoretræk til manuel betjening. Men de kan også leveres med kædetræk og motor til elektrisk styring.

Rengøring af persienner

Persienner bliver ligesom alle gardinløsninger støvede. Den nemmeste måde at holde sine persienner rene på er at støvsuge dem med jævne mellemrum. For ikke at ridse lamellerne bør man bruge et mundstykke med en blød børste. Lamellerne lukkes og støvsuges med vandrette bevægelser ovenfra og ned.

Hvis man ikke støvsuger sine persienner jævnligt, kan det med tiden blive nødvendigt at vaske dem med varmt vand og sæbe (opvaskemiddel eller brun sæbe).

Tag dine persienner ned og læg dem på et havebord eller lignende. Vask dem med en blød børste og skyl dem efterfølgende med koldt vand, så alt sæbeskummet forsvinder. For at undgå kalkpletter bør man aftørre lamellerne med en blød klud. Alternativt kan man spraye sine persienner med afspændingsmiddel, når de hænges til tørre.

Persienner af træ må ikke vaskes med vand. Hvis lamellerne er af træ, bør de blot støvsuges og tørres af med en fugtig klud.

Kategorier
Gardiner

Lamelgardiner

En stilren gardinløsning

Den skandinaviske indretningsstil indebærer en forkærlighed for store vinduer, der kan lukke lyset indenfor. Det er derfor ikke underligt, at lamelgardiner er blevet meget populære i danske hjem og kontormiljøer.

Lamelgardiner er den optimale løsning til panoramavinduer. Med lamelgardiner kan man med stor nøjagtighed justere lysindfaldet, så man bevarer sit udsyn, uden at få solen i øjnene. Dertil kommer, at lamelgardiner ikke samler så meget støv som andre gardinløsninger.

Lamelgardiner består af en væg- eller loftmonteret skinne, hvori relativt tynde stofbaner (lameller) er monteret.

Lamelgardiner – også kaldet lodrette persienner – tilføjer rummet elegante linjer, der giver øjet ro. Også fra et æstetisk perspektiv er lamelgardiner oplagte i ethvert moderne og enkelt indrettet hjem.

Lamelgardiner er den perfekte lysdæmper

Lamelgardiner fungerer som en lysdæmper, der regulerer lysindfaldet i dine rum. Både lyset og varmen fra solens stråler reguleres ved at dreje på lamellerne, som kan indstilles meget præcist. Lamelgardiner er derfor perfekte til de store vinduespartier, man finder i meget moderne byggeri.

Lamelgardiner giver en effektiv afskærmning, der dækker hele vinduet fra gulv til loft. Dermed undgår man både skarpt lys og nysgerrige blikke efter behov. Det er ikke nødvendigt at lukke helt af for at opnå en effekt. Lamelgardiner har snoretræk med en trinløs indstilling, der kan justeres i alle positioner, i begge retninger, fra helt åben til helt lukket.

Man kan også få lamelgardiner med såkaldt screenstof, hvorved udsynet bibeholdes, uden at solen generer.

Endvidere kan lamelgardiner udstyres med solautomatik og fjernbetjening, så komforten kommer helt i top.

Velegnede til kontor og soveværelse

En arbejdsdag ved computeren kan være ødelagt, hvis der mangler ordentlig solafskærmning. Der kan også hurtigt blive ulideligt varmt i et kontormiljø eller andre rum med stort lysindfald. Man kan få refleksbehandlede lamelgardiner, som reducerer solens varme i rummet.

Der findes også særlige transparente lamelgardiner, som er velegnet til kontorer, udestuer og andre steder, hvor det kan være nødvendigt at beskytte sig mod lys og indkig. Moderne tekstiler gør det muligt at kigge ud gennem stoffet, men minimerer indkig og lysindfald den anden vej.

I soveværelset kan det være relevant med lamelgardiner af tekstiler, der helt lukker af for lyset. Mørklægnings lamelgardiner er naturligvis også meget anvendelige i børneværelset.

Lamelgardiner til skrå vinduer

Når man skal have den optimale gardinløsning, er det essentielt, at gardinet understreger vinduets design. Særligt karnapvinduer tager sig godt ud med lamelgardiner.

Lamelgardiner kan nemlig tilpasses vinduer med skrå eller buet overkarm. Længden på hver enkelt lamel kan let justeres, hvorved lamelgardiner kan bruges i næsten alle unikke vindueskonstruktioner.

Ligesom lamellerne kan fremstilles i forskellige længder, findes de også i forskellige bredder, typisk ca. 6, 9 og 12 cm. Jo større vindue, jo bredere lameller anbefales.

Mange forskellige farver og kvaliteter

Der findes utallige tekstiler til lamelgardiner: Fra klassiske afdæmpede farver til den seneste trend af pangfarver og mønstre med blade og blomster, der bringer naturen ind i boligen.

Lamelgardiner er en varig gardinløsning, hvorfor det er vigtigt, at man finder det helt rigtige holdbare design. Derfor anbefales det at bestille en eller flere farveprøver, inden du bestiller de færdige lamelgardiner.

Samtidig får du mulighed for at teste forskellige kvaliteter. Lamelgardiner laves i dag i mange slags materialer fra klassiske tekstiler til glasfiber og aluminium. Forskellige materialer og overfladebehandlinger giver forskellige funktioner, f.eks. mulighed for maskinvask. Lamelgardiner fås i tekstiler, der er både krympe- og strygefri.

De fleste lamelgardiner kan rengøres med en fugtig klud, når det er nødvendigt. Kombinationen af overfladebehandling med smudsafvisende produkter, og det faktum at lamelgardiner hænger lodret, gør at lamelgardiner ikke tiltrækker så meget støv som andre gardintyper.

Lamelgardiner af aluminium eller med perlemorsbelægning på bagsiden har en varmereflekterende effekt. Lamelgardiner af plast er velegnede til udlejningsejendomme og hjem med små børn eller husdyr, da de er lette at vedligeholde. Lamelgardiner findes naturligvis også i brandhæmmende stoffer.

Lamelgardiner som rumdeler

Fleksible rumdelere er meget anvendelige i åbne kontormiljøer og moderne privatboliger med store lyse rum.

Børnefamiliers indretningsbehov ændrer sig, efterhånden som ungerne – alt for hurtigt – vokser op, og det kan være praktisk med en rumdeler, som kan tages ned og sættes op uden at ændre permanent på boligens rumfordeling.

Lamelgardiner er pæne fra begge sider og er derfor velegnede til ruminddeling. Man kan få lamelgardiner med forskellige farver på for- og bagside, så de kan bruges som rumdeler i børnenes deleværelse. Lamelgardiner kan også afskærme hjemmearbejdspladsen fra dagligstuen eller køkkenet fra spisestuen.

Lamelgardiner er yderst fleksible; de kan trækkes helt fra ved hjælp af loftskinnen eller stå mere eller mindre åbne. Med den helt rigtige farve eller et raffineret mønster kan man samtidig opnå en dekorativ effekt i rummet, der er mindst lige så effektiv som et nyt tapet, maleri eller gulvtæppe.