Kategorier
Ferie

Skitur Italien

De italienske Alper og Dolomitterne danner idyllisk baggrund for en snesikker skitur til Italien. Der findes over 2.300 ski-anlæg og cirka 10.000 km pister i Italien, hvilket giver en lang række valgmuligheder for din næste skitur. Alpe-Ekspressen tilbyder en sikker og behagelig transport til otte af de mest eftertragtede destinationer for en skitur i Italien: Livigno, Canazei, Alba, Mezzolombardo, Monclássico, Marilleva 900, Passo Tonale og Campitello.

Suveræne mål for en skitur
Canazei og Livigno er to af de mest eftersøgte mål for en skitur til Italien. Canazei på sydsiden af alperne rummer bjerge, sne og præparerede pister i kolossale mængder. Her kører lifterne typisk helt til kl. 17.30, hvilket indbyder til lange dagsture i det storslåede vinterlandskab.

Hvis man er en børnefamilie, der skal på skitur, er Livigno det mest optimale sted i Italien. Her finder man de bedste skiskoler i Italien, så hvis du vil bruge din skitur til at lege og lære, er Livigno stedet. Livigno byder på sol og sne, en afslappet livsstil og attraktive tilbud til børn, herunder en lang række børnevenlige spisesteder og hotel.

Med Alpe-Ekspressen ankommer du altid til din destination i Italien tidligt lørdag morgen, hvilket giver hele otte dage på skitur. Uanset hvilken af vores destinationer i Italien, du vælger, får du en skitur med fantastisk natur, pister i alle sværhedsgrader, autentiske byer, trendy skibutikker, hyggelige restauranter og festlig afterski.

Behagelig skitur med bus til Italien
Med Alpe-Ekspressen starter din skitur allerede i bussen på vej til Italien. Vi tilbyder transport med luksusbusser, så du ankommer udhvilet til dit rejsemål. Alle vores busser er røgfri og udstyret med alt hvad der kræves i en luksusbus. Vi viser nyere film for hele familien på både ud- og hjemrejsen, og man kan købe øl, vand, varme drikke og lidt at spise.

Alpe-Ekspressen har gjort det nemt for dig at booke en skitur i Italien – du udfylder blot felterne med rute, uge og antal personer.

Kategorier
Ferie

Skitur Østrig

Østrig er alle tiders rejsemål, når man skal på skitur. Med sine smukke bjerge er Østrig som skabt til en skitur. Alpelandet betragtes af mange som essensen af skisport, og uanset hvilken destination, du vælger i Østrig, vil faciliteterne på din skitur være optimale. Østrigere er gæstfrie, og det sublime snelandskab og de hyggelige bjerghytter har gjort Østrig til danskernes foretrukne rejsemål, når det gælder årets skitur.

Uanset om I skal af sted som børnefamilie, venner eller kolleger på skitur, finder I snesikre og charmerende destinationer i Østrig. Off-piste og snowboard er muligt, næsten uanset hvor I vælger at tage på skitur i Østrig. Østrig er fyldt med hyggelige restauranter, der serverer solide måltider, og masser af smarte skibutikker, hvor du kan købe og leje udstyr til din skitur.

Alpe-Ekspressen tilbyder en sikker og behagelig transport med bus til din næste skitur. Vi kører i rutefart til de mest populære destinationer i Østrig: Saalbach, Zell am See, Bad Gastein, Wagrain, Flachau, St. Anton og mange flere. Vores busser ankommer altid til din destination i Østrig tidligt lørdag morgen, hvilket giver en skitur på hele otte dage, før turen går mod Danmark igen.

Zell am See er én af de mest populære destinationer, hvis man ønsker en skitur i Østrig. Her er både træningsfaciliteter for hele familien og ekstreme udfordringer for de meget erfarne skiløbere. Her er ca. 140 km pistekilometer i alle sværhedsgrader og knap 60 lifter i et strømlinet system, der giver værdi for pengene for en skitur i Østrig. Zell am See har også masser af charmerende bjerghytter, hvor du kan spise frokost eller nyde en varm drik i sneen.

Tager du til Saalbach på din næste skitur i Østrig, kan du prøve pister i alle farvekategorier. Her er også storslået natur og afterski faciliteter for enhver smag. Efter sigende skulle selve afterski fænomenet være opfundet i Saalbach, nærmere bestemt Hinterhag Alm, som du ikke bør gå glip af på din skitur i Østrig.

I reserverer nemt jeres næste skitur via vores online booking system; indtast blot uge, destination og antal personer, så er I kun få klik fra lifterne og pisterne i Østrig.

Kategorier
Ferie

Kør selv Frankrig

Der er flere måder at komme til vinterlandskabet i Frankrig på. En kør selv tur til Frankrig kan være en stressende løsning. Som et alternativ til kør selv, kan du hoppe på en bus til Frankrig: Lad vores chauffør om at køre, tanke op og finde vej, mens du og din familie, venner eller kolleger får slappet af, så I kommer udhvilede frem.

Professionelle chauffører
Når vores busser sætter kursen mod Frankrig, sker det udelukkende med professionelle chauffører ved rattet, som naturligvis overholder gældende køre-hviletidsbestemmelser. Alpe-Ekspressen har 20 års erfaring i at køre vore skiturister sikkert og behageligt til alperne.

Vi kører i fast rutefart mellem Danmark og Frankrig i hele skisæsonen. Vores busser ankommer altid til destinationen i Frankrig tidligt lørdag morgen, så du har mulighed for hele otte dage på skiferie, før turen går tilbage til Danmark.

De franske destinationer er typisk satellitbyer, som er bygget alene for at servicere skiturister, og de er kendt for deres væld af perfekte pister og afterski muligheder. Alpe-Ekspressen tilbyder at køre jer med bus til 13 af de mest eftertragtede destinationer i Frankrig, herunder Tignes, Val d’Isere, Morzine, Avoriaz, Flaine og Chamonix.

Komfortabel kørsel
Alpe-Ekspressen tilbyder behagelig kørsel til din skiferie i Frankrig. Vi har et højt serviceniveau, der gør rejsen til Frankrig meget mere komfortabel end på kør selv rejser. Sæderne kan vippes tilbage, så du kan komme veludhvilet frem til din skiferie. Vi kører udelukkende med røgfri luksusbusser. Med Alpe-Ekspressen starter din skitur allerede på køreturen til Frankrig, når du slipper for at køre selv.

Når du vælger at køre med bus til Frankrig frem for kør selv løsningen, vælger du et miljørigtigt alternativ. Bustransport udnytter brændstoffet mere energieffektivt i forhold til antallet af passagerer end personbilen.

Kategorier
Ferie

Kør selv Østrig

Når vores skibusser kører til Østrig, sker det udelukkende med professionelle chauffører ved rattet, som naturligvis overholder gældende køre-hviletidsbestemmelser. Alpe-Ekspressen har 20 års erfaring i at transportere vore skiturister sikkert og behageligt til alperne, så de slipper for kør selv ræset.

Sikkert alternativ til kør selv
Der er flere måder at komme til vinterlandskabet i Østrig på. En kør selv tur til Østrig kan være en langvarig og stressende transportform. Som et alternativ til kør selv, bør du derfor hoppe på en bus til alpelandet: Lad vores chauffør om at køre, tanke op og finde vej, mens du og din familie, venner eller kolleger får slappet af, så I kommer afslappede frem til pisterne i Østrig.

Vi kører i fast rutefart mellem Danmark og Østrig i hele skisæsonen. Vores busser ankommer altid til destinationen i Østrig tidligt lørdag morgen, så du får mulighed for otte hele dage på skiferie, før turen går tilbage til Danmark.

Du finder snesikre og charmerende destinationer i Østrig, uanset om I skal af sted som børnefamilie, venner eller kolleger. Der er masser af gode restauranter, hyggelige bjerghytter, festlige afterski-steder og smarte skibutikker i Østrig.

Behagelig kørsel i bus
Alpe-Ekspressen tilbyder en sikker og behagelig køretur i bus til de mest eftertragtede destinationer i Østrig: Saalbach, Zell am See, Bad Gastein, St. Johan im Pongau, Wagrain, Flachau, St. Anton med flere.

Vores skibusser har et højt serviceniveau, der gør busturen til Østrig meget mere komfortabel end kør selv rejser. Sæderne kan vippes tilbage, så du kan komme udhvilet frem til din skiferie. Med Alpe-Ekspressen starter din ferie allerede på køreturen til Østrig, når du slipper for at køre selv.

Når du vælger at køre med bus til Frankrig frem for kør selv løsningen, vælger du et miljørigtigt alternativ. Bustransport udnytter brændstoffet mere energieffektivt end personbilen i forhold til antallet af passagerer.

Kategorier
Ferie

Kør selv Italien

Der er mange måder at komme til skisportsstederne i Italien på. En kør selv tur til Italien er noget af en mundfuld. Som et alternativ til kør selv, kan du hoppe på en bus til Italien. Glem alt om gps, benzin og tung trafik. Med bus til Italien kan du lade vores chauffør om at køre, tanke op og finde vej, mens du og din familie, venner eller kolleger hygger jer med snak, musik, film og får en god nats søvn.

På ski i Italien
Med Alpe-Ekspressen ankommer du altid til din destination i alperne tidligt lørdag morgen, hvilket giver hele otte dage på ski. Uanset hvilken af vores destinationer i Italien, du vælger, får du en fantastisk natur, pister i alle sværhedsgrader, idylliske byer, trendy skibutikker, hyggelige restauranter og festlig afterski. Både de italienske Alper og Dolomitterne danner perfekt fundament for en snesikker skiferie i Italien.

Der er over 2.300 ski-anlæg og cirka 10.000 km pister i Italien, hvilket giver et væld af valgmuligheder. Alpe-Ekspressen tilbyder en sikker og behagelig transport med bus til otte af de mest eftertragtede destinationer i Italien: Livigno, Canazei, Alba, Mezzolombardo, Monclássico, Marilleva 900, Passo Tonale og Campitello.

Tag bussen og slap af
Med Alpe-Ekspressen starter din skitur allerede på køreturen til Italien, når du slipper for at køre selv. Vi tilbyder transport med luksusbusser, så du ankommer udhvilet til dit rejsemål. Alle vores busser er røgfrie og udstyret med alt hvad der kræves i en luksusbus. Vi viser nyere film for hele familien på både ud- og hjemrejsen, og I kan købe øl, vand, varme drikke og lidt at spise.

Alpe-Ekspressen har gjort det nemt for dig at booke bustransport til Italien – du udfylder blot felterne med rute, uge og antal personer. Når du vælger at køre med bus til Italien frem for kør selv løsningen, vælger du et miljørigtigt alternativ. Bustransport udnytter brændstoffet mere energieffektivt i forhold til antallet af passagerer end personbilen. At køre med bus til alperne er en af de mest effektive måder, hvor du som privatperson kan nedbringe dit CO2-udslip.

Kategorier
Ferie

Luksusferie i Portugal

Portugal er med ca. 13 millioner turister årligt blandt de 20 mest besøgte lande i verden, og turisme spiller en stadig større rolle i landets økonomi. De mest eftertragtede rejsemål er Lissabon, Algarve og Madeira, men turister der vil på luksusferie i Portugal er ved at få øjnene op for Douro-dalen, Estoril-kysten, Porto Santo og Alentejo. De overvejende europæiske turister søger ikke længere kun sol og strand, men også kulturelle, gastronomiske og marine oplevelser – og finder det til overflod på luksusferie i Portugal.

På en luksusferie i Portugal bør man smage landets mest kendte eksportvare: Portvinen. Portugiserne er også kendt for deres kager, der har oprindelse i middelalderens klostre, hvor munkene var usædvanligt kreative med ganske få ingredienser (mandler, mel, æg og likør). Kageelskere, der besøger Lissabon, bør ikke gå glip af pastéis de Belém.

Algarve, Estoril, Madeira…

Peacock Travel samarbejder med en portefølje af fremragende hoteller på bl.a. Algarve- og Estoril-kysten. Her findes en række oplagte steder for en luksusferie i Portugal.

Estoril er kendt for sine formidable golfbaner, fortrinlige restauranter og festlige natteliv. Den tidligere fiskerby Cascais rummer i dag en yacht-havn og flere små fine sandstrande. Det historiske centrum rummer en slotsruin, et kunstmuseum og et søfartsmuseum. Nord for byen ligger de frodige Sintra bjerge, hvor man kan vandre.

Algarve byder på lækre sandstrande, og havet er rigt på fisk, især sardiner, tun og makrel. Stedet er oplagt til en skøn badeferie, der kan suppleres af besøg i idylliske fiskerlejer, naturparken Ria Farmosa, den historiske by Faro og marinaen Vilamoura.

Madeira ligger knap 400 km nord for De Kanariske Øer i Atlanterhavet. Vulkanøen er kendt for sin vin, blomster, landskaber, broderier og nytårsfester med fyrværkeri. Gastronomisk byder øen på et rigt mål af fisk, især sort sabelfisk, der ofte serveres med bananer.

Luksusferie for historie-fans

Landet på den Iberiske Halvø emmer af historie. I det 8. århundrede blev Portugal invaderet af maurerne, som senere blev smidt ud af tempelridderne. Den kristne Reconquista gjorde Portugal til en uafhængig nation, og i 14-1500-tallet udgjorde portugisiske sømænd spydspidsen i det, vi i dag kender som Opdagelsestiden. Madeira og Azorerne var portugisernes første opdagelser, og i 1498 nåede Vasco da Gama til Indien og åbnede handelsruter, der gav det europæiske land et enormt velstandsløft. Det lykkedes Portugal at opbygge et globalt imperium med territorier i Afrika, Asien og Sydamerika, og frem til 1800-tallet var landet én af verdens største økonomiske, politiske og militære magter.

Historisk interesserede bør i den grad  unde sig selv en luksusferie i Portugal. En af Lissabons mest berømte seværdigheder er Tårnet i Belém – et typisk eksempel på Portugals unikke arkitektur og kultur, sammensat af de mange folkeslag, der gennem tiden har krydset middelhavet og kontinentet.

Liv i Lissabon

I 1755 blev Lissabon ramt af et kraftigt jordskælv fulgt af en tsunami, der ødelagde byen og slog anslået en tredjedel af indbyggerne ihjel. “Hvad nu? Vi begraver vores døde og tager os af de levende”, sagde Sebastião de Melo, ministerpræsidenten, der selv kun med nød og næppe havde overlevet katastrofen. På mindre end et år var byen genrejst, og det nye Lissabon var designet til at modstå fremtidige jordskælv. I dag er hovedstaden kendt for sine store niveauforskelle, fantastiske udsigt, alsidige shoppingdistrikter og sublime restauranter. Vi anbefaler bestemt at kombinere en badeferie på Algarve med en storbyferie i Lissabon.

Kategorier
Ferie

Luksusferie i Italien

Vil du på luksusferie i Italien, tilbyder Peacock Travel en række spændende muligheder. Vi samarbejder med luksushoteller i bl.a. Amalfi, Piemonte, Venedig og Milano. Vi har et stort udvalg af færdige pakker, ligesom vi kan skræddersy en luksusferie i Italien specielt til jer.

Amalfi – klostre og klipper

Amalfi er en by i Salerno-provinsen, knap 50 km sydøst for Napoli. Landskabet består af dramatiske klipper og en idyllisk kystlinje. I middelalderen var Amalfi en vigtig handelsmagt i middelhavet, hvor der blev handlet med korn, salt, slaver, tømmer, guld og silke. Den italienske by er kendt for sin middelalderarkitektur, Cappuccini klostret og Sant’Andrea katedralen, samt produktionen af håndlavet papir. I de brølende 1920ere var kystbyen et populært mål, når den britiske overklasses var på luksusferie i Italien. I øvrigt skrev komponisten Richard Wagner og forfatteren Henrik Ibsen værker, mens de opholdt sig i Amalfi.

Piemonte – ved foden af bjergene

Turister, der tager på luksusferie i Italien, søger ofte til Piemontes romantiske sødistrikt, også kaldet “Piemontes riviera”. Hovedstaden Torino var i 2006 vært for de olympiske vinterlege. Piemonte er den næststørste af de 20 regioner i Italien og har sit navn efter latinske Pedemontium, der betyder “ved foden af bjergene”. Byen er omgivet af Alperne, herunder Monviso, hvor floden Po udspringer, og Monte Rosa. Naturinteresserede bør vælge Piemonte som rejsemål på en luksusferie i Italien. Her er 56 forskellige naturparker, ikke mindst Gran Paradiso National Park. Piemonte er med sin frugtbare landbrugsjord en af Italiens store vinproducerende regioner – herfra kommer luksusvinene Barolo, Barbaresco og den sprudlende Asti. Piemonte er også berømt for sine hvide trøfler.

Venedig – Adriaterhavets Dronning

Venedig i det nordøstlige Italien ligger ved en lagune i Adriaterhavet og er spredt over 118 øer. Byen, der blev etableret i det femte århundrede, er kendt for sine kanaler og sine huse bygget på træpæle. Årligt strømmer millioner af turister til Venedig for at besøge en af verdens mest romantiske byer, der på en luksusferie i Italien bør opleves om bord på en gondol. I middelalderen blev Venedig en stor sømagt og senere den førende italienske bystat. Byen med den dramatiske historie har i mange år været kulturcentrum for arkitektur, musik, teater og det berømte karneval. Venedig blev i 1987 optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Milano

I højmiddelalderen blev Milano en af de mest velstående italienske byer. I 1795 blev byen erobret af Frankrig og i 1815 bortgivet til Østrig – først i 1859 blev Milano annekteret af det italienske kongehus. I dag er Milano kendt for sin modeindustri og sit rige kulturliv: museer, teatre, fodbold, universiteter, markeder osv. En luksusferie i Italien med stop i Milano bør omfatte et besøg i operahuset La Scala. Blandt andre store seværdigheder er Piazza del Duomo, omringet af det kongelige palads, katedralen og Vittorio Emanuele II galleriet. Byen er også kendt for sine parker: Parco Agricolo Sud Milano, der forbinder Ticino Park i vest med Adda Park i øst.

Kategorier
Ferie

Luksusferie i Mallorca

Mallorca byder på sandstrande, krystalklart vand, fyrretræsklædte dale og forrevne, lave bjergkæder. Den spanske ø i Middelhavet er en del af De Baleariske Øer, som også består af Ibiza, Formentera og Minorca. Særligt nordeuropæiske turister holder af den solbeskinnede ferieø, hvor klimaet er behageligt hele året.

Gran Hotel Son Net – en perle på Mallorca

Siden 2002 har Peacock Travel arrangeret rejser til Mallorca. Vi samarbejder bl.a. med det luksuriøse Gran Hotel Son Net, der ligger i et område på en let skrånende træ-klædt bakke i den gamle landsby Puigpunyent, ca. 15 minutters kørsel fra lufthavnen. Hotellet er bygget i en gård og gårdhave, som dateres tilbage til 1672.

Hotellet, der åbnede i 1998, udgør et oplagt sted for en luksusferie i Mallorca. Det er bygget af de originale sten, træ og lokale fliser – og ikke mindst den håndlavede stuk bevarer fornemmelsen af ​​en ægte mallorcinsk villa. Det luksuriøse boutique-hotel har desuden en imponerende samling af moderne malerier, med originale værker af kunstnere som Marc Chagall, Frank Stella, David Hockney og Andy Warhol.

En luksusferie i Mallorca kræver adgang til vand, og dette luksushotel rummer en 30 meter lang swimmingpool med udsigt ud til landsbyen Puigpunyent og de omkringliggende bjerge med smukke vinmarker. Private Cabañas er tilgængelige for dem, der ønsker lidt privatliv i poolområdet.

I den indendørs restaurant, der byder på gastronomi af højste niveau, står en imponerende oliven-presse. Gastronomisk er Mallorca kendt for oliven og mandler. Blandt de øvrige delikatesser, man bør prøvesmage på en luksusferie i Mallorca, er sobrasada (paprikakrydret pølse) og ensaimada (en sød kage).

Historie og seværdigheder

Mallorcas hovedstad Palma har haft en turbulent historie, da den af flere omgange blev plyndret af Vandaler i forbindelse med Romerrigets fald. Øen har også været på byzantiske og mauriske hænder.

Mallorcas nordkyst er spækket med klipper, mens området omkring Palma er fladt og frugtbart. Øen er fyldt med spændende huler både over og under havoverfladen. Nær Porto Cristo er to huler med underjordiske søer åbne for turister: Coves dels Hams og Coves del Drach.

Siden 1950erne har Mallorca udviklet sig til et stærkt eftertragtet rejsemål. Turisme er i dag øens primære indtægtskilde, og over halvdelen af befolkningen arbejder i turistsektoren.

Den spanske kongefamilie tager på luksusferie i Mallorca, nærmere bestemt i deres sommerresidens, Marivent Paladset.

Kategorier
Ferie

Luksus safari

Storslåede naturoplevelser

Drømmer I om en luksus safari, langt fra hverdagens stress og jag, har Peacock Travel mange gode tilbud. I Afrika arrangerer vi luksus safari i Botswana, Kenya, Namibia, Sydafrika, Tanzania og Zambia. De enorme nationalparker og mødet med Afrikas vilde dyr skaber uforglemmelige oplevelser. Vi samarbejder med førsteklasses hoteller i nationalparkerne, hvor der arrangeres daglige udflugter.

Luksus safari i Sydafrika

Kruger National Park i Sydafrika er absolut én af de mest eftertragtede destinationer for en luksus safari. Parken, der dækker 19.485 kvadratkilometer, rummer “de store fem”: Elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel. Kruger rummer også en bred vifte af overnatningsmuligheder i luksuriøse lodges, hvor man kan komme tæt på naturen uden at miste komforten og den gode service.

I Sydafrikas hovedstad Cape Town kan man tage på hvalsafari. Den sydlige rethval og pukkelhvaler ses ved kysten fra august til november, og man kan hele året se spækhuggere og delfiner. Nabobyen Hermanus er kendt for sin hvalfestival.

Chobe National Park i Botswana råder over 11.700 km² og rummer en af Afrikas største koncentrationer af elefanter. Det er en uforglemmelig oplevelse at se elefanterne drikke og bade i floden på en luksus safari i Chobe.

Etosha National Park Namibia omfatter 22.750km² og en af kontinentets største vildtbestande. Ved vandhullerne kan I se zebraer, løver, elefanter, antiloper og det sjældne sorte næsehorn.

Luksus safari i Østafrika

På luksus safari i Zambia kan I med udgangspunkt i Royal Livingstone Hotel opleve Victoria-vandfaldene og Zambezi-floden. Hotellet, der er opkaldt efter eventyreren Dr. David Livingstone, er indrettet i kolonialistisk stil med 173 værelser, hvor det er som om tiden er stået stille.

Kenya og Tanzania rummer et storslået landskab med savanner, bjerge, kaffeplantager, landsbyer og palmestrande. På luksus safari i Kenya kan I opleve det storslåede Masai Mara-vildtreservat, som må være jordens mest spektakulære dyreoptrin. Hvert år, når regntiden ender i maj, vandrer gnuer, zebraer, antiloper og gazeller i hundredetusindvis fra Serengeti sletten i Tanzania til den åbne slette Masai Mara.

Luksus safari i Nepal

I Nepal arrangerer vi luksus safari i Chitwan National Park, hvor I kan opleve naturen på elefantryg, i jeeps, i kano eller med vandrestøvlerne på. Her er næsehorn, bøfler, krokodiller, et rigt fugleliv, og måske kan man se et glimt af den store Bengalske tiger. 

Kategorier
Ferie

Eksotiske familierejser

Peacock Travel skræddersyr familierejser til mange eksotiske destinationer i Asien og Afrika. Vi sammensætter eksotiske familierejser, hvad enten I er en storfamilie, der skal på en generationsrejse, eller enlige forældre med børn. Vi tilbyder eksotiske familierejser til de mest vidunderlige destinationer med masser af sports- og fritidsaktiviteter for både børn og voksne. Vi samarbejder med fremragende resorts, hvor børn kan muntre sig i et sikkert miljø, og hele familien kan slappe af ved poolen, i båden, i spa’en eller på golfbanen.

I sommerhalvåret er priserne ofte lavest, og flere af vores hoteller giver gratis værelse til børn i nogle perioder af året. Tjek vores tilbud.

Mauritius

Mauritius er et drømmemål for mange eksotiske familierejser. Den lille ø øst for Madagaskar, midt i Det Indiske Ocean, er indbegrebet af lange kridhvide strande og azurblåt hav. Det krystalklare varme vand fyldt med koralrev og klovnfisk gør snorkling en populær aktivitet for både børn og voksne. Den venlige og imødekommende befolkning gør Mauritius til et ferieparadis – både hvad angår oplevelser og afslapning.

Maldiverne

På Maldiverne finder du en tropisk drømmeverden med turkise laguner fyldt med farverige fisk og kridhvide strande med svajende kokospalmer. Republikken sydvest for Indien består af 1192 smukke atoller i det Indiske Ocean. På eksotiske familierejser til de maldivianske atoller kan I vælge mellem flere forskellige typer hoteller, fra enkle bungalows på stranden over luksusvillaer på pæle i lagunen til spahoteller med skønne suiter.

Nepal

På vores eksotiske familierejser i Nepal, kan I opleve landets tre smukke og kontrastfulde regioner. Hovedstaden Kathmandu er som en tidsrejse til middelalderen med en enestående samling af templer, helligdomme og paladser. Oplev også Everest Regionen og de mægtige Himalaya bjerge, dels fra fly og dels med vandrestøvlerne på. I Chitwan National Park kan I tage på safari på elefantryg og i jeeps. Her er næsehorn, bøfler, krokodiller, et rigt fugleliv samt mulighed for at se den store Bengalske tiger.

Thailand

I Thailand kan I opleve det historiske Bangkok, floden Chao Phraya, Grand Palace templet, den gamle hovedstad Ayutthaya og meget mere, alt sammen med udgangspunkt i det legendariske Oriental Hotel. Eksotiske familierejser til Bangkok kan med fordel kombineres med en badeferie i det sydlige Thailand.

Kenya

Vi arrangerer eksotiske familierejser til Østafrika, hvor I bl.a. kan opleve det storslåede Masai Mara-vildtreservat, som må være det mest storslåede dyreoptrin på jorden. Hvert år, når regntiden ender i maj, vandrer gnuer, zebraer, antiloper og gazeller i hundredetusindvis fra Serengeti sletten i Tanzania til den åbne slette Masai Mara. I får mulighed for at bo i små autentiske, men luksuriøse teltlejre.