Kategorier
Ferie

Familieferie Sydafrika

Familieferie i Sydafrika

Vil du gerne bestille en familieferie i Sydafrika, er du kommet til rette sted. Peacock Travel har mange års erfaring med at skræddersy safarirejser, så de passer til netop jeres ønsker. Vi samarbejder med førsteklasses hoteller, der arrangerer daglige udflugter.

Sydafrika ligger som navnet antyder på Afrikas sydligste spids. Nabolandene er Namibia, Botswana, Zimbabwe, Mozambique og Swaziland. Indbyggerne taler engelsk, hollandsk og afrikaans, et sprog med oprindelse i hollandsk. Jan van Riebeeck var i 1652 den første europæer, der bosatte sig i Sydafrika.

Cape Town og Franschoek

På en familieferie i Sydafrika kommer I rundt til de største seværdigheder såsom Cape Town, vinlandet, Mpumalanga og Safari i Kruger National Park. I Cape Town kan I bl.a. nyde de enestående udsigter fra Taffelbjerget med den karakteristiske flade top.

En familieferie i Sydafrika kan også omfatte et besøg i vinregionen Franschoek, som ligger et par timer fra Cape Town. Mange af de familiedrevne vinforetagender stammer tilbage fra 1600-tallet. Sydafrika er berømt for sin vin, og ud over Franschoek ligger de bedste vindale ved Stellenbosch, Paarl og Barrydale.

Mpumalanga

Mpumalanga og Drakensberge bjergene er en naturoplevelse af ubeskrivelig skønhed: Smukke bjerge, dybe kløfter, floder og vandfald. Her er gode muligheder for vandreture, ridning og golf. Udover Kruger National Park er Mpumalanga kendt for Sudwala Caves og Blyde River Canyon.

Mpumalanga betyder “stedet hvor solen står op” og er en provins, der grænser op til Limpopo-floden. Bjergene, der når op over 2000 meter, deler provinsen i to med et græsbeklædt højland i vest og lavtliggende savanner i øst. Langt over to tredjedele af Mpumalanga er landbrugsland, hvor der dyrkes majs, hvede, sukkerrør, grøntsager, kaffe, bomuld og meget mere.

Kruger National Park

I Kruger National Park kan I tage på en uforglemmelig Safari. På vores privatarrangerede familieferie i Sydafrika får I en autentisk og unil safarioplevelse uden hobevis af andre turister. Kruger National Park er uden tvivl det bedste rejsemål for en familieferie i Sydafrika, hvis man kan vil på safari. Her finder I “de store fem”: Elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel. Her er også over 100 forskellige reptil-arter, f.eks. black mamba.

Parken dækker 19.485 kvadratkilometer i den nordøstlige del af Sydafrika, nærmere bestemt provinserne Limpopo og Mpumalanga. Parken har en lang række overnatningsmuligheder fra luksus lodges til teltlejre. Besøg den fantastiske nationalpark og kom tæt på vilde dyr på familieferie i Sydafrika.

Udover safari på en familieferie i Sydafrika, arrangerer vi rejser i Botswana, Kenya, Namibia, Tanzania og Zambia. De store nationalparker, vildtreservaterne, de imponerende savanner og mødet med Afrikas vilde dyr skaber uforglemmelige oplevelser.