Kategorier
Gulve

Gulvafslibning – hvordan gør man?

Slidte parketgulve og bræddegulve kan blive meget pæne igen med en gulvafslibning.

Man kan teoretisk selv udføre gulvafslibning ved at leje en gulvafsliber og tilkøbe de nødvendige sandpapirsbånd. En maskine til gulvafslibning er et stort tungt skrummel, og der går meget sandpapir til.

Det larmer helt vildt, når man kører maskinen frem og tilbage, og det støver. Man skal bruge både høreværn og dække næse og mund, mens man arbejder.

Man kører først diagonalt på tværs af gulvbrædderne med groft sandpapir, og herefter på tværs og på langs med fint sandpapir.

Til gulvafslibning af kanterne skal man bruge en særlig kantsliber, som også kan lejes – sandpapiret til kantsliberen har en anden facon end sandpapiret til den store gulvafsliber. Det støjer ikke så meget at slibe gulvets kanter. Men det tager længere tid at få kanterne fine, end gulvafslibning af den store midterflade. Der er fare for, at man får en fordybning i gulvet, der hvor den store maskine til gulvafslibning ikke kan komme længere ud til kanten.

Der er også fare for, at man får andre typer af slibemærker i gulvet. Det kan derfor tilrådes, at man hyrer en professionel, når man har besluttet sig for en gulvafslibning.

En gulvafslibning kræver, at rummet er tomt. Det støver voldsomt, så man bør lukke døre ind til tilstødende rum. Evt. kan man hænge et fugtigt lagen op i døråbninger og foran vinduer og radiatorer m.v.