Kategorier
Gulve

Gulvafslibning og epoxybehandling af betongulv

Man kan få kælderens betongulv slebet og farvet med epoxy. Det giver en flot glansfuldt gulv uden ujævnheder i lige den farve eller det mønster, du ønsker.

Epoxy gulve har været meget brugt i fabrikker eller butikker, men bliver i dag i stigende grad også brugt i private hjem. Et epoxy gulv er oplagt i kælderen, bryggerset eller badeværelset. Et gulv behandlet med epoxy bliver skridsikkert og rengøringsvenligt, fordi det er fugefrit.

Overfladen bliver resistent overfor baser, benzin, olie, bremsevæske m.m., hvorfor et epoxy gulv også er en god løsning i værkstedet eller garagen.

Epoxygulve er nemme at lægge, da epoxy flyder ensartet ud over hele fladen. Det er ikke giftigt. Man bruger emissionsfri epoxyplast, hvilket vil sige, at der ikke afgives farlige dampe under og efter arbejdet.

Inden man påfører epoxy, skal man sikre sig, at betongulvet er jævnt og uden mærker. Det gøres med en gulvafslibning. Dybe huller og ridser skal spartles først.