Kategorier
Bolig

Hus med udsigt

Værdien af et hus med udsigt

Et hus med udsigt står på mange menneskers ønskeliste, ikke mindst når det gælder fritidsgrunden. Her står et hus med udsigt til fersk- eller havvand i høj kurs.

E. M. Forsters roman ”Værelse med udsigt”, mesterligt filmatiseret af James Ivory, beskriver værdien af en god udsigt. Historien handler om den unge Lucy Honeychurch, der er på ferie i Firenze, ledsaget af sin ældre og fattige kusine Charlotte Bartlett. Ved ankomsten opdager de, at de ikke som lovet har fået værelser med udsigt, men en Mr. Emerson tilbyder, at de kan bytte værelser med ham og hans søn, der begge har udsigt. Det leder som forventeligt til romantiske forviklinger.

Liebhaveri holder prisen

Et hus med udsigt giver ikke alene livskvalitet i hverdagen. Det er også en god investering. Boligmarkedet er uforudsigeligt, men liebhaveri holder prisen godt. Liebhaveri er ikke kun et spørgsmål om en pragtfuld udsigt. Liebhaveri handler om en følelse… den følelse, der gør, at du er villig til at betale lidt mere for lige præcis dette hus. Det kan skyldes beliggenhed og udsigt, men det kan også skyldes arkitektur og indretning.

Pragtfuld udsigt – også indendørs

Når du vil sælge dit hus med udsigt, er det vigtigt, at det tager sig godt ud – både indenfor og udenfor. Ejendomsmægler Pernille Sams har tilknyttet indretningskonsulenter, der kan hjælpe dig med at se din bolig med købers øjne. Det er naturligvis vigtigt at rydde op og skabe en hyggelig stemning med blomster og stearinlys. Men en optimal salgspris er også betinget af møblering, lysindfald, farve- og materialevalg. Vores indretningskonsulenter anvender bl.a. FengShui-principper, når de skal optimere en bolig, og vi kan tilbyde en FengShui konsultation, når du vil sætte dit hus med udsigt til salg. FengShui indretning er en gammel kinesisk videnskab, hvor man anerkender, at omgivelserne har meget stor indvirkning på vores dagligdag. FengShui er en måde at skabe ro, harmoni og balance i omgivelserne, så de påvirker mennesker positivt. Risikoen ved at få besøg af en af vores FengShui-eksperter er, at I slet ikke ønsker at sælge, når indretningen er helt perfekt!