Kategorier
Camping

Isabella telte

Dansk design når det er bedst

Isabella har designet telte til campingvogne i over 50 år. Isabella telte er dansk design, når det er bedst og har i mange år været de mest solgte i Danmark. Hos CFHorsens er vi meget stolte af at have Isabella telte i vores sortiment og kan fremvise flere opstillede modeller i vores forretning. Vores butikspersonale består af erfarne campister, som kan vejlede dig gennem junglen af Isabella telte, så du får den helt rigtige løsning. 

Isabella har kategoriseret sine mange telte i Explore, Expand og Enjoy for at gøre valgmulighederne mere overskuelige. Moderne campister har vidt forskellige behov til deres telte, og hos Isabella får de alle tænkelige varianter. Explore er nemme at slå op og pakke ned og tilmed slidstærke. Expand-kategorien kombinerer høj mobilitet med mere plads og muligheder for tilbehør. Enjoy-kategorien byder på den bedst mulige i kvalitet, komfort og knowhow.

Nydelse, fleksibilitet og mobilitet

Med Isabella telte tager det ikke mange minutter, før I er klar til at nyde ferien – alle modeller er relativt nemme at stille op.

Et fortelt fungerer som campingvognens udestue – det er her, man har gæster til kaffe eller nyder stilheden med frit udsyn til naturen. Et fortelt øger campingvognens anvendelighed markant og forlænger sæsonen. Det er i forteltet, at campinglivet leves – i behagelig skygge fra solen eller i læ fra vind og regn.

Løse sider gør Isabella telte fleksible. På varme dage kan siderne tages af, så Isabella telte blot fungerer som solsejl. Hos Isabella finder du telte, der passer til alle typer campingvogne og autocampere. Nogle Isabella telte egner sig til vintercamping.

Tilbehør og teltrens

CFHorsens fører et stort udvalg af tilbehør til Isabella telte; gulvtæpper, gulvfliser, markiser, læsejl, gardiner, campingmøbler, varme, belysning osv. Vi kan levere alle modeller af Isabella telte fra dag til dag samt alt Isabella tilbehør. Udover tilbehør har vi en stor afdeling med reservedele til Isabella telte.

Som alle andre telte bør Isabella fortelte renses grundigt ved sæsonens afslutning, inden de pakkes ned. Børst det løse skidt væk med en blød kost og vask telte med vand – det er nemmest at bruge en vandkande eller vandslange. Herefter sprayes Isabellas teltrens på hele teltet. Lad det virke lidt og skyl efter med vand.

Det anbefales også at bruge imprægneringsvæske til Isabella telte. Væsken kan bruges til almindelig rengøring af Isabella telte i løbet af sæsonen. Den fjerner nemt og ubesværet snavs, insekter, fugleklatter osv., samtidig med at den giver syninger m.v. en god beskyttelse.

Reparation af Isabella telte

Isabella telte er generelt meget slidstærke og holder typisk i 6-8 år. Hvis Isabella telte efter mange års brug er gået op i syningen, kan de repareres. Isabella tilbyder reparation og vedligeholdelse af deres telte, så du er meget velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på reparation.