Kategorier
Konference

Kursusophold Sjælland

Der er så dejligt ude på landet…

På Saltoftehus på Sjælland kan du bestille et kursusophold i smukke, moderne og samtidig historiske og landlige omgivelser. Saltoftehus er en del af Saltofte Gods, som ejes af Boserup-slægten. Birgitte Boserup har siden 2005 opbygget Saltoftehus Kursus Center på Saltofte Gods. Saltoftehus er 4 stjernet HORESTA klassificeret. Niels Boserup – Birgittes mand driver ejendommens top moderne konventionelle landbrug – ren planteavl. På Saltoftehus får du et kursusophold i moderne faciliteter og historiske rammer midt i den skønneste sjællandske natur. Godsets natur og skov giver talrige muligheder for udendørs aktiviteter – vi har mange års erfaringer i udendørs møder.

Ved starten af et kursusophold på Saltoftehus på Sjælland modtages kunderne på gårdspladsen af Birgitte Boserup. Godsejerinden optræder som kundens ”livline” gennem hele forløbet; planlægning, udførelse og feedback. Det professionelle og imødekommende personale giver et forløb et nærværende og venligt indtryk med et højt serviceniveau og fokus på alle detaljer.

Den private skov på 30 hektar rummer uforstyrret mulighed for alt fra walk-and-talk eller en gåtur i pausen, til teambuilding i mange former, f.eks. naturvidenskabs-relaterede opgaver eller mere fysisk udfordrende aktiviteter.

Uforglemmelige kursusophold

Saltoftehus samarbejder med en række kompetente virksomheder og personer om at sammensætte uforglemmelige kursusophold ved godset på Sjælland. Alle kurser skræddersys til den enkelte kunde. Vi kan f.eks. tilbyde et to dages kursus i præsentationsteknik med bl.a. fokus på kropssprogets betydning for vores udtryksform. Vi sammensætter også kurser med fokus på mental og fysisk velvære. Kursusophold med teambuilding og ledelsesudvikling sker hos instruktører med baggrund i Frømandskorpset og mange års erfaring i ledertræning og teamudvikling. Kurser i ”Verdens bedste teamsamarbejde”, mindfullness, gastronomisk teambuilding, musikalske events m.fl.

Den kulinariske del af opholdet er af høj kvalitet med fokus på lokale råvarer. Saltoftehus er klassificeret med 4 stjerner af HORESTA og er ligeledes godkendt Green Key virksomhed.

Bygninger der emmer af historie

Saltofte er et gods med flere hundrede år på bagen. De historiske bygninger – Hestestalden, Frugtlageret og Elevfløjen – fremstår udvendigt som dengang, de husede trækdyrene til ploven, landbrugseleverne og tonsvis af kirsebær til Cherry Heering. I dag danner de moderniserede gamle bygninger rammen om intense, fornøjelige og udfordrende kursusophold for kunder fra ind- og udland, blot en times kørsel fra København. Overalt i de restaurerede bygninger, og i alle værelser, er der 100 Mbit fiber med trådløst sikret netværk. Projektorer og højttalere er monteret i loftet. Tavler, lærred, flipovers mv. er en selvfølgelighed. Frugtlageret inkluderer udstyr til videokonferencer af høj kvalitet, takket være den hurtige og stabile internetforbindelse. I loungen kan man se tv på storskærm.