Kategorier
Bolig

Renovering af badeværelser

Totalløsning og samlet pris på renovering af badeværelser

TMT Totalentreprise tilbyder renovering af badeværelser – med os ved roret får du en god sparringspartner. TMT tilbyder en totalløsning og samlet pris på renovering af badeværelser. Vi kan tilbyde renovering og udbygning af eksisterende badeværelser samt nybyggeri. Vi starter med et uforpligtende møde, hvor alle ønsker og detaljer gennemgås. Derefter udfærdiger vi et tilbud på hele opgaven ud fra det aftalte.

Renovering af badeværelser kræver god planlægning. Badeværelset er boligens teknisk mest komplicerede rum og det dyreste pr. kvadratmeter. Her kan også tit opstå skader fra vand og fugt, som er kostbare at udbedre. Den mindste utæthed i samlinger, vægge og især gulve gør det muligt for vandet at trænge ud i de omgivende konstruktioner, hvor fugten hurtigt kan anrette stor skade.

Høje krav til renovering af badeværelser

TMT Totalentreprise har mange års erfaring med renovering af badeværelser. Vi hjælper dig med at få overblik over mulighederne, og vi sikrer at dit nye badeværelse overholder de nyeste bygningsregler.

Der stilles store krav til renovering af badeværelser. Ifølge byggereglerne skal nye badeværelser bygges med tilgængelighed for kørestole. Bygningsreglementet stiller også krav om særskilt udsugning i badeværelset for at undgå fugtskader.

Renovering af badeværelser i huse kræver ingen byggetilladelse, med mindre det omfatter en udvidelse af det beboede areal eller flytning af badeværelset. Renovering af badeværelser i lejligheder kræver, at man anmelder byggeriet.

De rigtige materialer til renovering af badeværelser

Der findes et kæmpeudvalg af fliser og klinker til renovering af badeværelser. Vi leverer alt i fliser og klinker og kan rådgive dig til det bedste valg. Rummets størrelse, brug og lysindfald er nogle af de faktorer, der spiller ind, når man skal vælge fliser og klinker. Rent æstetisk er det en god tommelfingerregel at vælge store fliser til store rum og små fliser til små rum. Mørke fliser kræver hyppigere rengøring end lys, da skidtet er mere synligt på mørke flader.