Kategorier
Ferie

Skiferie Frankrig

Vil man på skiferie i Frankrig, går turen som regel til den sydøstlige del af landet på grænsen til Schweiz og Italien. Der findes ca. 400 skisportsbyer i Frankrig. De franske destinationer er typisk satellitbyer, som er bygget alene for at servicere turister på skiferie, og de er kendt for deres sublime pister og afterski muligheder. Alpe-Ekspressen tilbyder bustransport til skiferie i 13 af de mest eftertragtede destinationer i Frankrig; Tignes, Val d’Isere, Morzine, Avoriaz, Flaine, Chamonix osv.

De bedste skiferie mål i Frankrig
Val d’Isère er blandt de mest kendte destinationer for skiferie i Frankrig. Byen grænser op til Italien og byder på skiløb i verdensklasse i området L’Espace Killy (opkaldt efter OL-guldvinderen Jean Claude Killy). Val d’Isère omfatter 300 kilometer sammenhængende pister i alle sværhedsgrader, men særligt mange for de øvede skiløbere. Hvis du er erfaren skiløber, er en skiferie i Val d’Isère ét af de bedste bud i Frankrig. Byen byder desuden på masser af spændende butikker og caféer foruden et kurbad. 

Tignes giver mulighed for at tage på skiferie i Frankrig om sommeren på gletscheren Grande Motte i 3550 meters højde. Snowboardere har gode muligheder i snowboardparker med alle mulige aktiviteter. Tignes tilbyder også skøjteløb, paraglidning, isklatring, kælkning osv. foruden et bredt udvalg af restauranter, diskoteker, natklubber og barer med livemusik.

Otte dage på skiferie i Frankrig
Vores skibusser kører i fast rutefart mellem Danmark og Frankrig hele skiferie sæsonen. De ankommer altid til destinationen i Frankrig tidligt lørdag morgen, så du får hele otte dage på skiferie, før turen går tilbage til Danmark.

Alpe-Ekspressen tilbyder behagelig transport til din skiferie i Frankrig. Vi har et højt serviceniveau, der gør rejsen til Frankrig komfortabel. Sæderne kan vippes tilbage, så du kan komme veludhvilet frem til din skiferie. Vi kører udelukkende med røgfri luksusbusser.

Du booker nemt din skiferie i Frankrig online. Uanset om I er et par, en børnefamilie eller en stor gruppe, finder I hvad I ønsker i de franske alper.