Kategorier
Gulve

Skurede gulve

Trægulve har forskellige hårdheder. Jo hårdere træ, jo mere robust er gulvet over for trykmærker og slitage. Eg, ask og bøg er relativt hårde træsorter, mens gran og fyr er mere bløde. Dog findes der mange eksempler på oldgamle fyrretræsgulve, som stadig ser flotte ud.

Disse klassiske trægulve kalder man som regel for “skurede gulve”, og de er både hårdføre og slidresistente. De bløde dele i træet er slidt ned på grund af årtiers rengøring.

Da de blev anlagt var skurede gulve modtagelige for snavs, idet pletter fra f.eks. rødvin, kaffe og fedt ofte slet ikke kunne fjernes. Med mellemrum skulle gulvene skures med sæbevand og skylles efter med rent vand, hvorved de blødere dele af træet blev slidt ned-

I dag kan et gammelt velholdt skuret gulv have stor værdi på grund af sit karakteristiske patinerede udseende.