Kategorier
Ventilation

Ventilationsanlæg Jylland

Egenproduktion i Jylland

SERVEX designer, projekterer og installerer ventilationsanlæg fra vores fabrik i Jylland. Det sker i tæt samarbejde med vores kunder overalt i landet. SERVEX Ventilation A/S blev etableret i 1977 og ligger i Låsby, nær Århus. Her råder vi over 2.100 m2 produktionslokaler og kontor. I dag er 30 ansatte i Jylland beskæftiget med at levere ventilationsindlæg.

Vi udfører alle former for ventilationsentrepriser og service på ventilationsanlæg i Jylland og resten af landet. Vi leverer ventilationsanlæg til skibe, fabrikker, laboratorier, skoler, idrætshaller, butikker mv. Vores aktiviteter er ligeligt fordelt på industri, komfort og skibsventilation.

I de senere år har vi leveret ventilationsanlæg til en lang række virksomheder i Jylland; Danpres A/S i Låsby, Superfos i Randers, Randers Kommune, Fredericia Skibsværft, Danish Yacht i Skagen, Aarhus Tech m.fl.

Din sikkerhed for et godt arbejdsmiljø

Ventilationsanlæg skal rense, affugte og temperere luften indenfor. De ansatte sikres mod træk, støv og sundhedsskadelige stoffer. Det er især vigtigt at eventuelle sundhedsskadelige partikler fra udendørs forurening ikke slipper ind. Samtidig skal energiforbruget være så lavt som muligt. Erfaringer viser, at selv nyere ventilationsanlæg kan opnå betydelige energibesparelser ved små tilpasninger. Tilpasninger, der samtidig kan give et markant bedre indeklima.

Vi udvikler energieffektive, pladsbesparende, støjsvage og fleksible ventilationsanlæg på vores fabrik i Jylland. Vores nye VKA 3000 med krydsvarmeveksler kan f.eks. monteres i tag, ophænges på væg eller placeres på jorden – udendørs eller indendørs.

Vedligeholdelse af ventilationsanlæg

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på et nyt ventilationsanlæg eller service på det gamle.

Service på ventilationsanlæg omfatter bl.a. justering af anlæggets parametre, rensning af ventilationskanaler samt udskiftning af komponenter, typisk udskiftning af filtre. Vores egen automatikafdeling i Jylland giver sikkerhed for optimal drift af jeres ventilationsanlæg efter service.

Ordentlig vedligeholdelse er vigtig, hvis et ventilationsanlæg skal fungere optimalt. Vedligeholdelsen minimerer også risikoen for driftsproblemer, driftsstop og dyre reparationer.