Kategorier
Motor

Benzingenerator

Mobil strømforsyning med benzingenerator

En benzingenerator sikrer strøm til apparater i hjemmet, elektrisk værktøj, professionelt udstyr og belysning, når der ikke er en stikkontakt i nærheden. Hondas generatoranlæg er udviklet til at sikre problemfri strømforsyning i timevis under de mest krævende forhold. Med en benzingenerator fra Honda får du markedets mest driftssikre mobile strømforsyning.

En benzingenerator fra Honda udmærker sig ved høj kvalitet i materialer og design; de uovertrufne miljøvenlige 4-takt benzinmotorer lever op til de strengeste krav til spænding og ydelse. En Honda udmærker sig også ved at være så støjsvag, at man næsten glemmer den.

Starter ved første ryk

En Honda benzingenerator er nem at bruge; den elektroniske tænding sikrer en let start hver gang – ét træk i startsnoren og generatoren er i gang. Ved el-start er det bare at dreje nøglen.

Både professionelle og private nyder godt af driftssikkerheden, brugervenligheden, det lave lydniveau og økonomien i en Honda benzingenerator. Ingen kopier har kunnet hamle op med Hondas høje niveau, uanset om det drejer sig om ydelse, miljø eller funktion.

Benzingenerator til alle formål

Din lokale forhandler kan vejlede dig, så du finder den rigtige benzingenerator til netop dit behov. Du finder nemt en lydsvag og transportabel benzingenerator, f.eks. monteret i en robust bære- og beskyttelsesramme.

Hos Honda kan du vælge fra fire seje serier, når du skal finde en benzingenerator.

Hondas EU generatorer udgør toppen af kompakte, mobile generatoranlæg. EU generatoren er støjsvag, driftssikker og økonomisk.

EM generatorerne er mikroprocessorstyrede kraftværk med mange faciliteter til den professionelle bruger.

Den nye EG-serie hæver overliggeren og sætter nye standarder for ydelsen på kompakte rammegeneratorer, incl. digital voltregulering.

EC generatorerne er robuste og økonomisk attraktive til det hårde slid. De er produceret på Hondas fabrik i Frankrig med Honda-motorer og japanske eller europæiske generatorenheder.

Det er vigtigt nøje at vurdere energibehovet, før du vælger en benzingenerator. Der er stor forskel på en kaffemaskine og en tørretumbler, en boremaskine og en rundsav, en luftblæser og en kompressor.  Forhandleren kan hjælpe dig med at vurdere hvilken strøm, der er brug for, herunder kapacitet, spændings- og frekvensstabilitet. Oplys også forhandleren om hvor længe og i hvilke omgivelser din nye benzingenerator skal køre.