Kategorier
Konference

Booking af kursusophold

Godsejerinden byder velkommen

Ved booking af kursusophold på Saltoftehus får du godsejerinden selv, Birgitte Boserup, i røret. Og når I ankommer, er det også hende, der byder velkommen på gårdspladsen.

Birgitte Boserup har siden 2005 opbygget Saltoftehus – møde og konference delen af Saltofte Gods .  Birgitte har sin professionelle baggrund i 8 år i A.P. Møller Mærsk og 10 år som PR chef i Haldor Topsøe A/S. De grundlæggende kvalitets normer for Saltoftehus er kvalitet i alle detaljer, professionalisme, nærvær og top service i de smukke og moderniserede rammer omgivet af den autentiske natur.

Niels Boserup, Birgitte mand og godsejer, driver Saltofte Gods som et topmoderne planteavls-brug..

Historiske og autentiske bygninger med moderne bekvemmeligheder

Nogle af de gamle bygninger var blevet overflødige i landbrugsdriften og danner i dag ramme om professionelle kurser og konferencer. De historiske bygninger fremstår udvendigt, som dengang de husede trækdyrene til ploven og tonsvis af æbler og kirsebær. Indvendigt er de gennemgribende og top moderne indrettet med trådløst internet via 100Mbit fiber net, projektorer, højttalere, tavler, lærred, flipovers mv.

Kursusophold med fokus på personlig udvikling

Ved booking af kursusophold samarbejder vi med en række anerkendte uddannelses-firmaer og skræddersyr forløb til den enkelte kunde. Vi tilbyder kurser i ledelsesudvikling, præsentationsteknik med fokus på kropssprog, samarbejdsøvelser med LEGO, kurser i ergonomi, gastronomi, maleri og meget mere.

Running26, et business netværk med grundlag i den fysiske velvære, tilbyder et koncept, der er baseret på løb og cykling. Inviter dine kunder, samarbejdspartnere eller virksomhedens ansatte med ind i et forløb med individuelle træningsprogrammer og rådgivning om ernæring, skadeforebyggelse, mentaltræning osv. Running26 er skabt af passionerede løbere, der har stor erfaring med de positive individuelle og sociale aspekter ved at træne i en gruppe mod et fælles mål. Plej din krop, mens du plejer din karriere.

Professionel, hyggelig og hjemlig atmosfære, går op i en højere enhed.

Vi vægter logistikken højt sammen med den autentiske, hyggelige og hjemlige atmosfære. Saltoftehus er omgivet af de skønneste marker og en stor skov, der giver gode muligheder for udendørs aktiviteter. Saltoftehus er et oplagt sted til teambuilding.

Booking af kursusophold på Saltoftehus omfatter bl.a. mulighed for at booke målskydning. Derudover udlejer vi, når der er ledige jagter, fasanjagter i oktober og november, inkl. forplejning og evt. overnatning i Saltoftehus. Udover booking af kursusophold kan du bestille dagsmøder, heldagsmøder, konferencer, kick-offs, jubilæer, produktpræsentationer, receptioner, firmaevents, foredrag osv. Vi tilbyder et konferencedøgn med fuld forplejning fra morgen til morgen.