Kategorier
Camping

Foldecykler

Foldecykler til campister, sejlere og pendlere

I vores brede sortiment af campingudstyr finder du de populære foldecykler. Vi leverer foldecykler til campister, sejlere og pendlere. Udover foldecykler leverer vi cykelholdere til campingvogne.

Med foldecykler kan du undgå unødig meget vindmodstand, fordi cyklen kan transporteres indeni frem for uden på bilen eller campingvognen. Med foldecykler er det nemt at tage cyklen med på ferie.

Foldecykler til hele familien

Du kan få foldecykler til både børn og voksne. Foldecykler kan foldes ud på få sekunder. Nogle foldecykler pakkes sammen til en lille taske, andre kan trilles i sammenfoldet stand ligesom en kuffert med hjul. 

De fleste moderne foldecykler er utrolig lette at åbne: Du skal bare folde dem ud, så vil hængslerne låse på plads af sig selv, uden at du behøver at gøre andet end at trække sadlen op. De små hjul gør, at foldecykler kan være lidt mere ustabile end almindelige cykler. Men de bedste foldecykler kører ligeså godt som en almindelig cykel, såvel på langdistancen som i ujævnt terræn.

Udviklingen af foldecykler

En af de tidligere foldecykler var BSA’en, som blev kastet ned med faldskærmstropperne over Holland ved den allierede invasion under 2. verdenskrig. I de seneste år er der sket en rivende udvikling i design af foldecykler. Dahon gruppen, verdens førende producent af foldecykler, har gennem årene fået flere patenter på deres udvikling af foldecykler. De nye foldecykler har vundet flere designpriser, bl.a. den eftertragtede Red Dot, og bliver hele tiden smartere, når det gælder både foldefunktion og køreevne.

Foldecykler til storbyer

Den teknologiske udvikling af foldecykler har medført, at produktet ikke længere kun er interessant for campister og sejlere, men også i stigende grad anvendes af pendlere, da de er lette at medbringe i toget, bilen, bussen eller på flyturen. Nogle foldecykler er designet til fleksibel transport i byområder. Pendlere får dermed en kompakt og ideel løsning til transport over kortere afstande f.eks. mellem togstation, arbejdsplads og bolig.

Cykeltyverier er et stort problem i mange byer. Alle kender mindst én, der har fået stjålet cykler, og tyveriet bliver sjældent opklaret. Med foldecykler, der nemt kan opbevares i lejligheden, slipper man for de ubehagelige oplevelser med cykeltyve.

Med foldecykler kan I nemt tage cykler med på rejsen – I slipper for cykelstativer og beslag på bilen. Foldecykler kan let transporteres og opbevares i bagagerummet i en bil, ligesom de ikke fylder meget i lejlighedens entré.

Kategorier
Camping

Campingspejle

Tilstrækkeligt udsyn

Campingspejle er en vigtig del af campingudstyret, når man kører med sin campingvogn. Udsynet er vigtigt for trafiksikkerheden, men det er bestemt ikke lige meget, hvilken type campingspejle man vælger.

Loven kræver, at føreren af bilen har tilstrækkeligt udsyn. Det er en skønsmæssig sag, som bl.a. afhænger af hvor man kører. Ved kørsel med campingvogn på motorvej er det vigtig at kunne se langt bagud, fordi bilerne ofte kører med meget høj hastighed. Når man skal manøvrere sin 2,5 meter brede campingvogn ind på en lille idyllisk campingplads, er det vigtig at kunne se hele siden og hjulene.

Stort udvalg af campingspejle

Vi fører campingspejle, spejlarme og andet tilbehør fra bl.a. Jockey, Oppi og Brunsgaard.

Oppi spejlarme er optimeret til den enkelte bil. Vi fører Oppispejle, spejlarmeforlængere og spejlhoveder fra Oppi. Desuden kan du i vores webshop finde diverse tilbehør til bilen, f.eks. kortadaptere og miniadaptere.

Mange campister har gode erfaringer med Brunsgårds campingspejle, der sidder godt fast. Selv ved motorvejsfart på 80-100 km/t vibrerer de ikke mere, end at man kan se, hvad der er bagude. De solide campingspejle er også nemme at af- og påmontere.

Brunsgaard er totalleverandør af campingspejle og leverer firepunktsmonterede spejlarme, der passer til mere end 95 % af alle personbiler. Spejlarme findes i længder, så de kan bruges til campingvogne på op til 2,5 meters bredde. De store campingspejle leveres med enten plane eller konvekse spejlhoveder. De har i flere år været blandt de mest solgte campingspejle i Danmark.

Andre populære campingspejle designes af Oppi. Oppi campingspejle fremstilles af aluminium og tilpasses hver enkel bilmodel for perfekt pasform. Oppi campingspejle har været kåret som vinder i en FDM test. Armsæt består af to arme, og spejlhovederne tilkøbes separat – vælg mellem konveks eller plan.

Montering af campingspejle

Campingspejle monteres på bilens sidespejle, for at teste om de sidder ordentligt fast. De fleste modeller findes til alle bilmærker, men der er stor forskel på, hvor fast de sidder. Især de såkaldt universale campingspejle, der burde passe til alle biler, sidder ikke altid perfekt. Når campingspejle er monteret, skal de kunne give efter ved påvirkning, f.eks. efter lufttryk fra modkørende lastbil. Husk at pudse dine campingspejle og vinduer inden turen.

Det anbefales at vælge campingspejle i et mærke, hvor man kan få reservedele, så man ikke skal købe et helt nyt sæt. Glasset kan nemt gå i stykker. Hvis I kører mange små ture, hvor spejlene skal af og på ofte, er det mest praktisk at investere i campingspejle, hvor beslagene bliver siddende på bilen.

Kategorier
Camping

Campingstole

Høj kvalitet og siddekomfort

Det er vigtigt at sidde godt, ikke mindst når man er på ferie. Campingstole er udendørsmøbler, hvilket stiller helt særlige krav til design. Alle vores campingstole er naturligvis sammenklappelige.

Med campingstole fra danske WeCamp og Camp forever får du høj kvalitet og siddekomfort. De lette og stabile campingstole fremstilles af aluminium. Sæde og ryg fremstilles slidstærkt textiline betræk. Vi fører også ergonomiske campingstole, ekstra brede campingstole og taburetter, der kan bruges som stole og små borde.

Foldestole, instruktørstole og drømmesenge

Vi leverer de praktiske foldestole, der er lette at transportere og gode at sidde i. Foldestolene fås i stilfulde og praktiske farver som grå og blå. Vi har også et bredt sortiment af hynder, duge og puder mv. til uden- og indendørs campingstole.

Blandt de nye campingstole er også de klassiske sammenklappelige instruktørstole samt liggestole og drømmesenge.

WeCamp og Camp forevers drømmesenge fylder ikke ret meget, og det er derfor blevet muligt at tage et par stykker med på campingferien. Designmæssigt er drømmesengene flotte og kan sagtens bruges hjemme på terrassen eller i sommerhuset også.

De komfortable instruktørstole er nemme at have med og har smarte detaljer i form af klapbare sideborde, hvor der er plads til kaffen eller et glas vin.

Positionsstole

Vi fører også positionsstole med og uden fodskamler og sideborde til kaffekoppen. WeCamp og Camp forevers campingstole med høj ryg er fremstillet i firkantet aluminiumsstel og har hele otte ryglænspositioner. Siddehøjden er tilpasset det danske marked, dvs. at højden på stolen er godt fem cm højere end langt de fleste campingstole. Fem cm lyder måske ikke af meget, men har stor betydning, specielt når man sidder ved et bord og skal spise. Endvidere forhandler vi høje stole til børn, som selvfølgelig overholder krav gældende for EU.

Du kan få ekstra komfort til dine campingstole ved hjælp af hynder, nakkepuder, solskærm, fodstøtter, fodskamler kopholder eller sideborde. Sidebordet, der kan sættes på stolens ben, har aflange fordybninger til småting som f.eks. telefonen, nøglerne eller drikkevarer.

Hynder til campingstole

Vi leverer hynder til campingstole. WeCamp og Camp forever har designet behagelige sorte hynde med blanke ringe i siderne, der kan justeres med bindebånd, så de passer på forskellige stoletyper, samt kraftige mørkegrå hynder med aftageligt microfiber betræk, der tåler maskinvask. Hynden trækkes ned over ryggen og spændes fast, så den bliver, hvor den skal være.

Kategorier
Camping

Campingborde i alle prisklasser

Moderne campister har vidt forskellige behov til campingborde; nogle er til luksus og andre er til enkelhed. Her finder du campingborde til alle behov og i alle prisklasser. Campingborde skal være lette at bære, hurtige at stille op og pakke ned og slidstærke, især når de skal bruges til helårscamping. 

Vi fører campingborde fra bl.a. WeCamp og Camp forever, et kvalitetsmærke som Camper Fritid lancerede i 2011. WeCamp og Camp forever designer fleksible campingborde, der kan bruges til køkken eller fortelt, inden- eller udendørs. F.eks. et sammenklappeligt, praktisk køkkenbord til udekøkkenet med vask, affaldspose, redskabskroge og trådkurve, som kan bruge til krydderier mv. Under bordet er der en praktisk hylde med gode afsætningsmuligheder. Når WeCamp og Camp forevers campingborde er sammenklappede kan de bæres i håndtaget som en kuffert.

Vi fører også campingborde fra hollandske Dukdalf, der designer nogle af de bedste campingmøbler på markedet – møbler der også egner sig glimrende til altanen og terrassen. Dukdalf har været på markedet siden 1953 og sælger i dag campingborde via forhandlere i 20 forskellige lande.

Lette og stabile campingborde

Vores campingborde er lette, men meget stabile. De fremstilles typisk af aluminium og har justerbare ben, så de står fast på et ujævnt terræn. Du kan også få campingborde med jordspyd og bordplader, der er varme- og vejrbestandige, og campingborde med indbyggede skabe, der f.eks. kan bruges i køkkenet. Vores campingborde er multifunktionelle; nogle kan bruges til opbevaring, andre kan bruges som små fleksible taburetter.

Hurtig og billig levering

Vores webshop tilbyder hurtig og billig levering af campingborde i hele landet – vi kan bl.a. levere direkte til campingpladsen.

Du er også velkommen til at se vores udvalg af campingborde i den store indendørs udstilling i Slagelse. Vi har åben hele ugen. Udstillingen rummer 36 nye campingvogne, og her er altid nye modeller i alle størrelser. Her kan du se, hvad de forskellige udstyrsalternativer indebærer i praksis. Vi har demonstrationsmodeller i butikken, så du kan prøve alle campingborde. Vores erfarne personale kan vejlede dig til den optimale løsning, og får generelt masser af gode råd til din næste campingferie.

Kategorier
Camping

Campingmøbler af høj kvalitet

Her finder du campingmøbler i enhver prisklasse. Vi er lagerførende i borde, stole, opbevaringsløsninger og tekstiler til campinglivet. Campingmøbler af høj klasse kombinerer en lav vægt med høj komfort. Blandt de mest populære nye campingmøbler er mærker som WeCamp og Camp forever.

WeCamp og Camp forever designer campingmøbler af god kvalitet til lave priser; WeCamp og Camp forever er et relativt nyt mærke indenfor campingmøbler, der blev lanceret i 2011. Camper Fritid står bag mærket WeCamp og Camp forever, der fører et bredt sortiment af campingmøbler og øvrigt udstyr.

WeCamp og Camp forevers drømmesenge fylder ikke ret meget, og det er derfor blevet muligt at tage et par stykker med på campingferien. Designmæssigt er drømmesengene flotte, og kan sagtens bruges hjemme på terrassen eller i sommerhuset også. Man kan også få positionsstole med og uden fodskamler og sideborde til kaffekoppen.

Vi leverer også campingmøbler fra Dukdalf. Hollandske Dukdalf designer nogle af de bedste lette campingmøbler på markedet – møbler der også egner sig glimrende til altanen og terrassen. Dukdalf har været på markedet siden 1953 og sælger i dag campingmøbler via forhandlere i 20 forskellige lande.

Multifunktionelle campingmøbler

Campingmøbler er typisk udendørsmøbler, hvilket stiller helt særlige krav til design. Vores campingborde har justerbare ben, så de kan stå godt på ujævnt terræn, og bordpladerne er varme- og vejrbestandige. De fleste af vores campingmøbler er multifunktionelle, f.eks. kan campingstole bruges som små fleksible borde eller omvendt. Tilsvarende er mange opbevaringsløsninger designet til anvendelse i både campingvogn og fortelt.

Opbevaringsløsninger til campingvognen

Gode opbevaringsløsninger er alfa og omega, når man skal indrette et rum med begrænset plads. De rigtige campingmøbler er essentielle for både æstetikken og funktionaliteten. Vi tilbyder et stor udvalg af nye campingmøbler til opbevaring. WeCamp og Camp forever har designet en bred vifte af opbevaringsløsninger, f.eks. borde med opbevaringsskab, hjørneskabe og andre skabe samt køkkenborde og -skabe.

Her finder du bl.a. et foldeskab, der kan klappes sammen til en lille kuffertstørrelse, som er let at slå op og transportere. En serveringsvogn med sakseben er tilsvarende let at slå op. Køleboksene fra WeCamp og Camp forever rummer 28 og 35 liter – de er nemme at transportere i teltvognen eller i bilen, hvor de også kan få strøm.

Vores skabe og kommoder gør det nemt at rydde op og skabe overblik. En campingvogn bør indrettes med mindst en hylde eller bøjlestang per person. Campingmøbler til opbevaring fås i mange forskellige bredder og højder, så I kan finde en løsning, der er skræddersyet til jeres campingvogn. Vi har hjørneskabe, sammenfoldelige skabe, borde med indbyggede skabe osv.