Kategorier
Gulve

Gulvafslibning og epoxybehandling af betongulv

Man kan få kælderens betongulv slebet og farvet med epoxy. Det giver en flot glansfuldt gulv uden ujævnheder i lige den farve eller det mønster, du ønsker.

Epoxy gulve har været meget brugt i fabrikker eller butikker, men bliver i dag i stigende grad også brugt i private hjem. Et epoxy gulv er oplagt i kælderen, bryggerset eller badeværelset. Et gulv behandlet med epoxy bliver skridsikkert og rengøringsvenligt, fordi det er fugefrit.

Overfladen bliver resistent overfor baser, benzin, olie, bremsevæske m.m., hvorfor et epoxy gulv også er en god løsning i værkstedet eller garagen.

Epoxygulve er nemme at lægge, da epoxy flyder ensartet ud over hele fladen. Det er ikke giftigt. Man bruger emissionsfri epoxyplast, hvilket vil sige, at der ikke afgives farlige dampe under og efter arbejdet.

Inden man påfører epoxy, skal man sikre sig, at betongulvet er jævnt og uden mærker. Det gøres med en gulvafslibning. Dybe huller og ridser skal spartles først.

Kategorier
Gulve

Er trappen slidt og ujævn?

Trappen kan høvles og slibes af en professionel gulvafsliber, så den bliver så god som ny. Efter gulvafslibning efterbehandles typisk med lak eller lud og olie. Det er meget populært at bruge hvidpigmenteret olie, der giver nogle flotte lyse gulve og trapper.

Men man kan også vælge en mere utraditionel overflade på trappen. Når trappen er blevet jævn og glat igen efter en gulvafslibning, skal man efterbehandle med lak eller olie

Man kan også lægge gummi på trappen. Gummi er slidstærkt, skridsikkert og ideelt til områder med stærk trafik. Det er ligeså blødt og varmt at gå på som træ.

Kategorier
Gulve

Korkgulve i køkkenet

I mange køkkener fra 70erne er gulvet belagt med naturfarvede korkfliser.

Et korkgulv kan være et fortrinligt valg, hvis der er små børn i køkkenet. Porcelæn og glas splintrer ikke nødvendigvis i tusinde stykker, når tabes på gulvet. Og børnene glider ikke så nemt, eller slår sig slemt, når de løber rundt i køkkenet.

Kork er et lunt og behageligt materiale, man i dag kan få i flere farver. Nogle foretrækker korks naturlige varme brune farve, men man kan også lægge korkfliser, der er indfarvet som f.eks. skaktern.

Hvis det gamle korkgulv er blevet slidt og grimt, kan man løfte en flise og undersøge, hvad der ligger nedenunder. Måske ligger der et trægulv, som kan afslibes og behandles med olie eller lak.

I boliger hvor stue og køkken ikke er adskilt af en væg er det flot at lade stuegulvet fortsætte ud i køkkenet. Et ensartet bræddegulv i både stue og køkken skaber ro og helhed. Man kan også lægge fliser, linoleum eller kork på hele fladen.

Kategorier
Gulve

Gulvafslibning – hvordan gør man?

Slidte parketgulve og bræddegulve kan blive meget pæne igen med en gulvafslibning.

Man kan teoretisk selv udføre gulvafslibning ved at leje en gulvafsliber og tilkøbe de nødvendige sandpapirsbånd. En maskine til gulvafslibning er et stort tungt skrummel, og der går meget sandpapir til.

Det larmer helt vildt, når man kører maskinen frem og tilbage, og det støver. Man skal bruge både høreværn og dække næse og mund, mens man arbejder.

Man kører først diagonalt på tværs af gulvbrædderne med groft sandpapir, og herefter på tværs og på langs med fint sandpapir.

Til gulvafslibning af kanterne skal man bruge en særlig kantsliber, som også kan lejes – sandpapiret til kantsliberen har en anden facon end sandpapiret til den store gulvafsliber. Det støjer ikke så meget at slibe gulvets kanter. Men det tager længere tid at få kanterne fine, end gulvafslibning af den store midterflade. Der er fare for, at man får en fordybning i gulvet, der hvor den store maskine til gulvafslibning ikke kan komme længere ud til kanten.

Der er også fare for, at man får andre typer af slibemærker i gulvet. Det kan derfor tilrådes, at man hyrer en professionel, når man har besluttet sig for en gulvafslibning.

En gulvafslibning kræver, at rummet er tomt. Det støver voldsomt, så man bør lukke døre ind til tilstødende rum. Evt. kan man hænge et fugtigt lagen op i døråbninger og foran vinduer og radiatorer m.v.

Kategorier
Gulve

Fjern det grimme væg-til-væg tæppe

Måske ligger der et parketgulv eller et bræddegulv under det grimme støvede og plettede væg-til-væg tæppe. I så fald bør man ikke tøve med at fjerne tæppet.

Hvis trægulvet under tæppet er meget slidt eller fyldt med gammel mørk fernis, kan man bestille en gulvafslibning. Gulvet kan derefter behandles med lud og olie eller lak. Gulvet kan blive som nyt. Et pænt trægulv øger husets værdi. Det er meget mere værd end et fast tæppe.

Et gammelt væg-til-væg tæppe kan være allergifremkaldende, hvis det er fyldt med husstøvmider. Der kan sågar også være svamp i tæppet. Så det gælder bare om at få det væg. Hvis man har brug for et tæppe til at isolere med, så er det meget bedre med løse tæpper.

Hvis der ligger spånplader under væg-til-væg tæppet skal man ikke fortvivle. Spånpladerne kan males med en grunder efterfulgt af to lag farve og tre lag lak. Det er en billig løsning. Hvis der er tale om et lille rum, kan det bedre svare sig at lægge et nyt parketgulv med de nye nemme moduler, man selv kan klikke sammen.

Kategorier
Gulve

Trænger du til et nyt trægulv?

Der er et væld af muligheder, hvis man vil have frisket sit trægulv op.

Hvis et gammelt trægulv er blevet for mørkt eller ujævnt, kan det afhøvles. Herefter skal det afslibes, og endelig skal trægulvet behandles med lud og olie eller lak.

Hermed kan selv det grimmeste trægulv blive så godt som nyt.

Kategorier
Gulve

Trendy gummigulve

Gummigulve har længe været brugt på arbejdspladser eller offentlige områder, som f.eks. DSB. For tiden er gummigulve i baner eller fliser også blevet meget populære i private hjem.

Gummigulve består af et slidstærkt naturmateriale, som fås i mange smarte farver. Samtidig føles gummi rart og blødt at gå på. Den fugefri overflade beskytter undergulvet mod spild af væske. Derfor er gummigulve meget velegnede i entré eller køkken. Især i hjem med mindre børn.

Man kan få gummigulve ekstra skridsikre, hvis man vælger gummifliser med en nopret overflade. Udover at være praktiske og nemme at rengøre, ser noprede gummigulve meget rustikke og moderne ud. Et nopret gummigulv stiller dog visse krav til den øvrige indretning – ens hjem skulle nødig ligne en børneinstitution eller en banegård.

Gummigulve stiller store krav til et glat undergulv, da ujævnheder tydeligt ses i det bløde materiale.

Derfor kan de være nødvendigt med en gulvafhøvling, inden man påfører gummibanerne.

Kategorier
Gulve

Klassiske og ukonventionelle gulve

Hvis man overvejer at gøre noget ved gulvene derhjemme, er det væsentligt, at man afsøger markedet og tænker i utraditionelle baner.

I de seneste år er der kommet mange nye spændende materialer til gulvbelægning. Valgmulighederne er ikke indskrænket til tæppe, træ eller sten, selvom disse konventionelle gulve i sig selv rummer mange forskellige flotte udtryk.

I dag er det blevet populært at anvende gummi og linoleum i nye frække farver på gulvet.

Men et nyafslebet og ludbehandlet bræddegulv med hvidpigmenteret olie går man aldrig fejl af. Det lyse bræddegulv er en stilren klassiker, som øger boligens værdi.

Kategorier
Gulve

Gulvafhøvling – gør det ikke selv

Det må på det kraftigste frarådes, at man selv giver sig i kast med gulvafhøvling. Slibning og efterbehandling af gulvet, kan man til nød selv udføre, hvis man er modig. Men gulvafhøvling er udelukkende en sag for professionelle.

De anvender en maskine med to eller flere knive, der høvler gulvet. Der høvles typisk 1-3 mm af gulvet. Gulvafhøvling egner sig til bløde trægulve, f.eks. plankegulve af fyrretræ.

Bræddegulve, der er behandlet med mange lag fernis, samt malede gulve bør udsættes for gulvafhøvling, inden de slibes og efterbehandles.

Efter enhver gulvafhøvling skal man udføre en almindelig gulvafslibning, inden man kan give den ønskede efterbehandling.

Kategorier
Gulve

Gulvafslibning kan gøre underværker

I mange ældre huse ligger der enten gulvbrædder eller parketgulve, som er mærket af tidens tand. Og her taler vi ikke om den eftertragtede patina, men grim gammel lak, pletter, ridser og ujævnheder efter slid. Trægulvet kan også være gulnet eller mørkt på grund af lakken eller alt for mange lag gammel fernis.

Det er der heldigvis råd for. Man kan give sit gulv en god gave i form af en professionel gulvafslibning. Rummet skal selvsagt tømmes for møbler m.v., men selve slibningen er hurtigt overstået. Efterfølgende skal gulvet behandles med olie eller lak, da det ellers hurtigt vil suge alt mulig snavs og fugt til sig.

Det er meget populært at ludbehandle gulvet efter en gulvafslibning, hvorefter man giver det hvidpigmenteret olie. Man kan gøre det selv, men resultatet bliver meget pænere, hvis man får en professionel gulvmand til det. De har de rigtige redskaber og ekspertisen.