Kategorier
Transport

Nye regler om beskatning

Skatterådet har ændret sin praksis vedrørende beskatning af firmabil, der er mindst 3 år gammel, når der sker genleasing eller kontraktforlængelse.

Ved genleasing eller kontraktforlængelse på et tidspunkt, hvor en firmabil er mindst 36 måneder gammel, blev beskatningsgrundlaget tidligere beregnet som 75 % af nyvognsprisen.

I dag sker der beskatning af den aktuelle markedsværdi af en firmabil, som er over 36 måneder gammel ved genleasing eller kontraktforlængelse. Ændringen kan både medføre en højere og en lavere beskatning i forhold til tidligere.

De nye regler har gjort det nødvendigt at kunne dokumentere den skønnede markedsværdi af en firmabil ved hjælp af brugtvognskataloger, bilannoncer osv. Det giver mere papirabejde, og for at undgå en generel prisstigning, har ALD valgt at pålægge et administrationsgebyr på kr. 1.000 ekskl. moms per forespørgsel om tilbud på kontraktforlængelse.

Forhøjelse af beskatning af firmabil

I 2010 blev beskatning af firmabil forhøjet. Tidligere skete der alene beskatning af indkøbsprisen på en firmabil. Men fra 2010 blev der indført et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift, den pågældende firmabil skal betale.

Det er stadig sådan, at ens firmabil indkomst udgør 20-25 procent af bilens værdi (25 procent op til 300.000 kr., og 20 procent af resten). Den endelige beskatning skal beregnes med hensyn til de mange tillægsregler, når det gælder bl.a. brugte biler.

Lovforslag om beskatning af leaset firmabil

Regeringen fremsatte den 28. februar 2012 et lovforslag, der ændrede reglerne for registreringsafgift på leasingbiler. De tidligere såkaldte mindstebeskatningsregler for demo- og leasingbiler bortfalder hermed, hvorved afgiftsgrundlaget stiger på de fleste leasingbiler.  

Lovforslaget trådte i kraft samme dag, så bilimportørerne er i skrivende stund i gang med at regne på den nye beskatning af firmabil. Umiddelbart påvirkes gulplade biler kun i mindre grad. Det tyder på, at der sker en øget netto beskatning på ca. 300 kr. om måneden. Det afhænger dog af den enkelte bilmodel og af elementerne i leasingkontrakten; løbetid, kilometre, ekstraudstyr, services osv.

ALD opfordrer kunder til at tager en direkte dialog omkring den nye beskatning af deres firmabil, for at få et retvisende billede. ALD er altid klar med rådgivning om optimal totaløkonomi på tværs af alle bilmodeller til fortsat attraktiv beskatning.

Kategorier
Transport

Audi A4 – årets firmabil

Skal du have ny firmabil, er Audi et godt valg. I 2010 blev Audi A4 kåret som årets firmabil af Bilavisen og Business Danmark. Årets bedste firmabil blev udpeget af 12 dommere, hvoraf halvdelen var kvinder. Audi vandt mod konkurrenter fra bl.a. Mazda og Opel på grund af sin komfort og kvalitet. Audi A4 kører 20,8 km/l og kombinerer således sparsommelighed med luksus.

En firmabil skal være lækker

Audi kæler for alle detaljer, så resultatet er en lækker firmabil, hvor der ikke er gået på kompromis med interiøret. Audi er gedigen kvalitet. Dét mærkes på bilbudgettet, men en moderne firmabil må også gerne være mere end blot en anonym arbejdshest.

Det var femte år i træk, at kåringen af årets firmabil fandt sted, og første gang, at en Audi model vandt. Den behagelige Audi firmabil betagede dommerpanelet på trods af prisen.

Audi A4 ligger i den dyre ende for en firmabil, men den er også både større og mere lækker end gennemsnittet. Og skaffer man sin Audi firmabil brugt, vil de fleste kørende sælgere kunne få økonomien til at hænge sammen.

Godt arbejdsmiljø i Audi

En firmabil fra Audi har høj kørekomfort. Audi A4 er en meget støjsvag firmabil. Støjniveauet i en firmabil fra Audi under kørslen ligger på 65 decibel, hvilket er en halv gang højere end det anbefalede støjniveau i kontormiljøer på 40-45 decibel (først ved 80 decibel, skal der bruges høreværn). Når først en Audi er i fart, høres motoren ikke som andet end en svag summen.

Klimaanlægget støjer heller ikke i Audien. Indeklimaet i en firmabil skal være i orden. Ingeniører fra Crecea med ekspertise i arbejdsmiljø har sagt god for både støjniveau og luftkvalitet i Audi A4.

Når man dertil lægger den gennemtænkte ergonomi, kan Audi tilbyde et godt arbejdsmiljø. Den vindende Audi firmabil har fem ud af fem stjerner i crashtests og er tilmed vurderet som god til at modvirke piskesmæld ved sammenstød.

Audi i bilflåden

ALD Automotive administrerer en flåde på over 19.000 biler. Som en af de største indkøbere af biler i Danmark opnår vi markante fordele på såvel omkostnings- som serviceniveau. Det nyder vores kunder godt af.

Audi A4 var blandt vores 10 mest leasede personbiler i 2011. Kombinationen af en fornuftig totaløkonomi for virksomheden og et attraktivt beskatningsgrundlag for medarbejderen, er ofte det som giver udslaget for vores kunder. Med en Audi får man meget firmabil for pengene.