Kategorier
Camping

Europæiske campingvogne af høj kvalitet

Hos Slagelse Camping og Outdoorcenter finder du både nye og brugte campingvogne. Vi forhandler nogle af de mest populære europæiske campingvogne: Bürstner, Wilk, Sprite, Kabe og Caravelair. Vi forhandler brugte campingvogne fra bl.a. slovenske Adria Mobil, der siden 1965 har produceret nogle af markedets bedste fritidsvogne.

Bürstner og Wilk er tyske mærker. Her får du campingvogne i flere forskellige modelserier – alle i høj kvalitet. Svenske Kabe er især kendt for sine campingvogne til vinterbrug, udstyret med centralvarme og vandbåren gulvvarme. Sprite er et engelsk mærke, der har været på det danske marked i mange år. De moderne Sprite campingvogne er kendetegnet ved deres aerodynamiske linjeføring og brug af glatte aluminiumsplader, som har et flot tidløst udtryk. Hos franske Caravelair finder du lette campingvogne i den prisbillige ende af skalaen til dem, der ikke kræver et højt udstyrsniveau.

Mange forskellige modeller

Moderne campingvogne kan indrettes på vidt forskellige måder, afhængig af kravet til luksus og komfort. Campingvogne er generelt større i dag end i gamle dage, og udstyrsniveauet er meget højere. Vores campingvogne fås med mange forskellige indretninger, ligesom det er muligt at få designet individuelle løsninger. Hvad med et ekstra stort køleskab på hele 150 l., ekstra tykke komfort madrasser eller elevationssenge?

Udstyr til campingvogne

Udover campingvogne fører vi alskens tilbehør og udstyr til campingvogne. Vi forhandler både nye og brugte fortelte til campingvogne. Fortelte øger brugsværdien af campingvogne markant. Det er ofte hér størstedelen af campinglivet leves – i skygge fra solen eller i læ fra vind og regn.

Vi forhandler også campingmøbler, grilludstyr, service, beklædning, kølebokse, fladskærme og radioer. Vi også de lækre melaminprodukter fra danske Rice, der er feriefestlige og praktiske: tallerkener, krus, bestik, kander, bakker og meget mere.

Stor indendørs udstilling

Du er altid velkommen til at se vores campingvogne i den store indendørs udstilling i Slagelse. Vi har åben hele ugen. Udstillingen rummer 36 nye campingvogne, og her er altid nye modeller i alle størrelser. Her kan du se hvad forskellige planløsninger, udstyrsalternativer og ekstra tilbehør indebærer. Vores butikspersonale er eksperter i campingvogne, og med deres erfaring får du den optimale løsning.

Tjek også vores online database, hvor du finder et varieret udvalg af både nye og brugte campingvogne.