Kategorier
Transport

Flådestyring

Optimering af bilflåden

En virksomhed bør med jævne mellemrum evaluere, hvordan bilflåden bedst understøtter forretningen. Det kan flådestyring hjælpe med. Hvor stor skal bilflåden være, kan man få fordel af at outsource alle firmabiler, og er der nogle knapper, man kan skrue på, så de samlede bilomkostninger bliver reduceret? Flådestyring gør det nemt og overskueligt at optimere bilflåden. Der kan opnås store besparelser på f.eks. kørselsafgifter, vedligeholdelse og brændstof, når man får gennemarbejdet bilflåden ved hjælp af flådestyring.

Strategisk flådestyring

Firmabilen er ofte et personalegode, og det er der i sig selv mange fordele ved. Men det udelukker ikke, at man gør, hvad man kan, for at optimere bilflåden; bilernes antal, størrelse og anvendelse. Mange fordele kan høstes ved et almindeligt program til flådestyring, men det er også nødvendigt at formulere en egentlig bilpolitik.

Mange store danske virksomheder og offentlige organisationer arbejder strategisk med flådestyring for økonomiens skyld – og for at få en grønnere profil. Den billigste løsning totalt set er som regel også den mest miljøvenlige løsning. Med flådestyring kan man relativt ubesværet foretage de nødvendige cost-benefit analyser, før man investerer i nye firmabiler.

Desuden har man med flådestyring altid overblik over, hvor alle bilerne befinder sig. Flådestyring handler bl.a. om at udnytte alle firmabiler fuldt ud, og fra skrivebordet kan de let fordeles til forskellige opgaver.

Flådestyring med ALD Bluefleet

Hos ALD Automotive tilbyder vi flådestyring med ALD Bluefleet, som giver både besparelser og bæredygtighed. ALD Bluefleet er flådestyring med fokus på økonomi, miljø og trafiksikkerhed.

Vores flådestyring sikrer, at du sparer penge på at skåne miljøet gennem bl.a. et lavere CO2 udslip. I en typisk bilflåde udgør brændstof og forsikring 30-40 % af omkostningerne. Disse omkostninger er variable og kan i høj grad påvirkes af medarbejdernes anvendelse af firmabilerne, herunder adfærden i trafikken.

Vi har udviklet værktøjer, der motiverer medarbejderne til en mere sikker og brændstoføkonomisk kørsel:

ALD Fuelrace øger den enkeltes bilists viden om brændstofforbrug gennem en underholdende og lærerig konkurrence. Medarbejderne dyster online om at køre længst på literen. Vores kunders erfaringer er 10-15 % besparelse på brændstofomkostningerne.

ALD Miljøindex skaber klarhed over de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved et bilvalg. Indexet viser den enkelte bils miljømæssige belastning på tværs af faktorer som vægt, brændstoftype og forbrug.