Kategorier
Transport

Handicapkørsel

Glamsbjerg Turist tilbyder handicapkørsel i nye, moderne liftbusser og minibusser. Handicapkørsel kræver både punktlighed, omsorg og sikkerhed i forbindelse med deltagernes formåen og situation. Vores chauffører og stewardesser er alle nøje udvalgte for deres situationsfornemmelse og evne til at yde en optimal service, uanset udfordringer.

Vores uniformerede medarbejdere gennemgår løbende videreuddannelse i handicapkørsel, så de til enhver tid kan håndtere de sædvanlige arbejdsopgaver samt evt. uforudsete situationer. Vores motto er “her gør vi det let, selv når det er svært!”

Professionel handicapkørsel
I kan trygt benytte os – Glamsbjerg Turist er tilknyttet Sydtrafik Handicapkørsel. Sydtrafiks handicapkørselsordning er et kørselstilbud til svært bevægelseshandicappede borgere over 18 år, der ikke har mulighed for at benytte de almindelige busser. Vi sørger for, I kommer sikkert til jeres bestemmelsessted. Vi sætter en ære i at give en professionel, kompetent og venlig betjening til enhver tid. Vores busser til handicapkørsel opfylder altid alle sikkerhedskrav, herunder bespændinger, sikkerhedsseler osv.

Handicapkørsel til alle aktiviteter
Vi arrangerer handicapkørsel til konferencer, fritidsaktiviteter, seværdigheder, teaterforestillinger, koncerter, særudstillinger i ind- og udland og meget mere. Vi tilbyder handicapkørsel til shopping destinationer i bl.a. Tyskland, særligt ved juletid. Har De en idé til en speciel udflugt, kan vil hjælpe med handicapkørsel. Vi kan også arrangere hotelreservation, rejseleder, menu, billetter osv.

Minibusser og liftbusser
Vores minibusser til handicapkørsel har op til 16 pladser og handicaplift. De fleste minibusser er udstyret med klimaanlæg. Der kan monteres borde i busserne alt efter Deres ønske. Vi kan også medbringe trappetjener ved handicapkørsel, så turen op og ned af trapper ikke bliver en ubehagelig oplevelse for kørestolsbrugeren.

Vores liftbusser til handicapkørsel er tre- og firestjernede liftbusser. Busserne har op til 50 siddepladser og kan indrettes med 2-4 borde og plads til 2-15 kørestole. Liftbusser til handicapkørsel rummer handicaplift, køkken, radio/-stereoanlæg, GPS navigation, klimaanlæg, DVD/Video og toilet. Køkkenet rummer køleskab, mikroovn, toastmaskine, kaffemaskine m.m.