Kategorier
Lager

Lagerbehov

Importør, sælger eller håndværker med lagerbehov

Har du succes med din webshop, og er garagen blevet for lille til dit lagerbehov, kan TMC Logistik hjælpe dig med sikre lagerfaciliteter og distribution af dine varer. Du slipper for opbevaring, optælling, pakning og forsendelse, og frigør dermed plads og tid, til at gøre det du er bedst til og. Vi kan også hjælpe, hvis du er kørende sælger eller håndværker med lagerbehov.

Detailhandel med lagerbehov

Er du en virksomhed med et midlertidigt lagerbehov, f.eks. en strøgbutik, der har købt ind til julehandlen, kan vi også hjælpe. En af de store fordele ved et lagerhotel er, at du ikke behøver bekymre dig om varierende lagerbehov – uanset mængden af varer og tidspunktet på året har vi pladsen og ekspertisen til sikker opbevaring og videredistribuering.

Blandt vores kunder er en række store danske og udenlandske virksomheder med vekslende lagerbehov.

Opbevaring af messeudstyr og kontormøbler

Foruden detailhandel og produktionsvirksomheder har vi kunder, som har brug for opbevaring af reklameartikler, f.eks. messeudstyr og vareprøver, samt inventar, f.eks. overskydende kontormøbler i forbindelse med en flytning. Vi tilbyder også sikker opbevaring af arkiver. Uanset art og mængde kan vi tilgodese dit lagerbehov.

Pålidelig transport af dine varer

Udover at være lagerhotel med pluk og pak er TMC Logistik en vognmandsforretning med egen vognpark og veluddannede chauffører, der sikrer pålidelig transport af dine varer.

TMC Logistik satser på fleksible transportløsninger. Vores vekselladsbiler kan transportere kundens eget vekselblad fra bane til modtager, ligesom vi løser transportopgaver på vores egne lad. Vi har både lad, der åbnes i bagenden og lad, der åbnes i siden, ligesom vi har biler med og uden lift bagpå.

Vekslende lagerbehov er normen

I en tid hvor hurtig forandring er den eneste konstant, er skiftende lagerbehov blevet normen for mange virksomheder. Ved at outsource lagerfunktionen til os betaler du kun for den plads, du bruger nu og her. Du bliver hurtig og smidig, når du kan gøre dine lageromkostninger variable.

Har du planer om at udvide, kan vores optimalt beliggende lagerhotel være det helt rigtige svar på dit lagerbehov. Du opnår en høj fleksibilitet i lagerfunktionen og binder ikke formuer i materiel og mandskab, der måske ikke udnyttes optimalt. Udover at få reduceret dine omkostninger, får du større fokus på din egen produktion, når du ikke med jævne mellemrum skal tænke på tilpasning af dit lagerbehov.