Kategorier
Maler

Maler Roskilde

Dygtig og grundig maler ved Roskilde

Søger du en dygtig og alsidig maler ved Roskilde, er du kommet til det rette sted. Vi varetager alle typer maler opgaver for vores kunder i og uden for Roskilde. Vi kan bl.a. hjælpe med renovering af flyttelejligheder, hvor vi spartler, sætter filt op og arbejder med gipslofter. Vores medarbejdere er grundige, strukturerede og effektive. Arbejdet er altid i orden og til tiden.

De rigtige farver i de rigtige rum

Når du skal have malet et rum, skal farven matche møblerne, gulvet, døre, vinduer osv. Det er en stor fordel at teste farven på rummets vægge ved at male en stor firkant på hver væg – hermed kan du se, hvordan farven tager sig ud i rummet på forskellige tidspunkter af dagen. Sollyset falder forskelligt ind. Den erfarne maler ved Roskilde kan rådgive dig om valg af farve med henblik på rummets lysindfald, funktion og størrelse.

I gamle dage var der stærke konventioner for farvevalg i de forskellige rum. Køkkenet var ofte malet blåt, mens resten af boligen var malet i grønne, gyldne eller brune nuancer. Siden 1960erne har farverne i højere grad fulgt moden. I 1970erne startede den brune periode med varme farver, hessian og savsmuldstapet. I 1990erne skulle alt males hvidt, men i de senere år er de stærke farver vendt tilbage – ligesom tapetet.

Farver, lys og effekt

Farver og tapeter bruges i dag som effekt, hvor en endevæg eller blot en del af en væg males eller tapetseres i en markant farve. En væg fyldt med meget direkte lys, f.eks. overfor et sydvendt vindue, kan med fordel males i en stærk farve. Jo mindre flader, jo mere modig kan du tillade dig at være i dit farvevalg. I et rum, f.eks. en entré hvor du kun opholder dig kortvarigt, kan du også være mere dristig i dit valg. Som regel er det forberedelsen, grundrens, spartling osv., der tager længst tid. Hvis du vil skifte farven, tager det ikke mange timer.

Hvis et opholdsrum er mørkt eller lille, anbefaler vi at lysne det med hvide eller næsten hvide vægge. Lysindfaldet varierer i løbet af både dagen og årstiderne og har forskellig farve/tone i forhold til sol og verdenshjørnerne. Derfor bør du vælge farve efter hvilket verdenshjørne rummet vender mod. Et sydvendt rum har et varmere lys end et nordvendt rum. I et syd eller østvendt rum anbefaler vi at vælge varme eller gyldne farver. I et nordvendt eller vestvendt rum er det ofte en fordel med køligere farver. Hvis du primært bruger din stue om aftenen, bør du naturligvis vælge en farve som er optimal på dette tidspunkt, hvor farven er badet i kunstigt lys.