Kategorier
Motor

Miljøvenlig og støjsvag vandpumpe

En Honda vandpumpe er designet til krævende arbejde med minimal vedligeholdelse. Ligesom Hondas øvrige produkter er enhver vandpumpe drevet af de kraftige, miljøvenlige, støjsvage og økonomiske 4-takt benzinmotorer. Den elektroniske tænding sikrer, at en Honda vandpumpe starter i første ryk, selv under ekstreme forhold.

Hvad er en centrifugalpumpe?

En Honda vandpumpe er en såkaldt selvansugende centrifugalpumpe. Når pumpen startes, sikrer vandindholdet i den indbyggede beholder, at pumpen har noget væske at arbejde med. Der skal nemlig være væske til stede omkring pumpehjulet, for at selvansugningseffekten fungerer. En centrifugalpumpe fungerer ved, at et skovlhjul i et lukket pumpehus drejes hurtigt rundt. Dette skaber et undertryk, der suger vandet op i pumpen, som herefter pumper det videre.

Pumpehuset i en Honda vandpumpe er fremstillet i aluminium eller kunststof, hvilket reducerer vægten og hindrer rust. En vandpumpe vil normalt være udstyret med oliealarm, der sikrer, at motoren ikke tager skade, hvis der mangler olie under drift.

En vandpumpe til alle formål

Honda har et bredt sortiment, og du finder nemt en vandpumpe, der løser din pumpeopgave optimalt. Skal du have flyttet store mængder vand, er en vand- og lænsepumpe den bedste løsning. En trykpumpe kan bruges til vandtransport og til specialopgaver, der kræver ekstra stort vandtryk. En entreprenørpumpe kan flytte vand med småsten og grus.

I WB-serien finder du den robuste vandpumpe til de større arbejdsopgaver. Denne vandpumpe kan flytte op til 1.100 liter vand i minuttet og er økonomisk i både indkøb og drift.

I WT-serien findes den robuste entreprenørpumpe, som også kan flytte småsten og grus i vandet. Pumpehuset er konstrueret for let adgang til pumpens indre.

I WX-serien fås den lette og kompakte vandpumpe med Hondas avancerede micromotor. Den mindste vandpumpe vejer kun 6,1 kg.

Placer altid din vandpumpe, så sugehøjden bliver så lille som mulig – gerne så nær vandoverfladen som muligt.

Find den rigtige vandpumpe

Din lokale Honda forhandler kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige vandpumpe. Det er væsentligt at estimere hvor meget vand, der skal flyttes, samt hvor højt vandet skal løftes fra vandoverfladen til pumpeslangens udløb. Du kan bruge Hondas skema til at finde den rette vandpumpe: Afmærk vandmængden på den vandrette akse og højden på den lodrette akse – vælg den model, der ligger over skæringspunktet.

Den maksimale sugehøjde er 7-8 m for en centrifugalpumpe. Skal vandet løftes højere op, har du brug for en specialpumpe. Hondas to specialpumper dækker det specielle behov, hvor andre pumper kommer til kort. WMP er til kemikalier og saltvand, og WH yder et ekstra højt pumpetryk.