Kategorier
Ferie

Rejser til Asien

Enestående rejser til Asien

Peacock Travel skræddersyr spændende rejser til Asien: Buthan, Burma, Cambodia, Hong Kong, Indien, Indonesien, Malaysia, Maldiverne, Nepal, Singapore, Thailand og Vietnam.

Som et af de eneste rejsebureauer tilbyder vi en privattur til de absolut mest seværdige steder i Burma, der endnu ikke er ramt af masseturisme. Vi tilbyder en fantastisk ferie, hvor du rejser fra hovedstaden Yangon til tempelbyen Bagan og videre til historiske Mandalay med den gamle kongeby efterfulgt af Amarapura ‘Inle Lake’, Burmas svar på Venedig. Turen slutter i Thailand, blot en times flyvning fra Yangon.

Cambodia

Blandt vores enestående rejser til Asien er også en tur til Cambodia, med udgangspunkt i det berømte Raffles Hotel i Phnom Penh. Første dag går turen med tuk tuk til kongepaladset med den uforlignelige Silver Pagoda.

Ca. 20 kilometer fra Phnom Penh ligger “killing fields” eller Choung Ek, hvor de røde Khmerer myrdede tusindvis af fanger under Pol Pots kommunistiske styre, og hvor der i dag er rejst et hjerteskærende monument for dem alle. Hvis man har stærke nerver, er der også mulighed for at se Tuol Sleng museet, som førhen var en skole, men som under Pol Pot blev omdannet til fængsel.

Cambodia rummer både helvede og himmel: Senere på rejsen bliver der lejlighed til at se et af verdens syv vidundere, nemlig Angkor Wat, der bl.a. skal opleves fra oven på en ballonfærd.

Nepal

På vores rejser til højdepunktet i Asien, Nepal, kan I opleve tre smukke og kontrastfulde regioner. Hovedstaden Kathmandu er som en tidsrejse til middelalderen med en forbløffende samling af over 50 templer, helligdomme og paladser. Turen går videre til Everest Regionen og de mægtige Himalaya bjerge, der opleves dels fra fly og med vandrestøvlerne på. Endelig går rejsen til Chitwan og nogle dages safari på elefantryg og i jeeps. Her kan I se næsehorn, bøfler, krokodiller, et rigt fugleliv samt, hvis heldet er med os, et glimt af den store Bengalske tiger. Chitwan, der betyder “junglens hjerte” var oprindeligt et yndet jagtområde for Nepals overklasse, der fik nedlagt hundredvis af tigre, næsehorn, leoparder og bjørne.

Luksuriøse, historiske hoteller

På vores rejser til Asien får I mulighed for at bo på nogle af kontinentets mest luksuriøse hoteller, der emmer af historie. Udover Raffles Hotel i Cambodia er det Mandarin Oriental Hotel i Hong Kong med udsigt til Victoria Harbour. I Singapore ligger Mandarin Oriental også i havnemiljøet med udsigt til den fantastiske skyline. Og i Bangkok er The Oriental et lille stykke kolonihistorie med tebord, overdådige værelser og adgang direkte til Chao Phraya flodens bred.