Kategorier
Ferie

Rejser til Maldiverne

Tropisk drømmeverden

Rejser du til Maldiverne, finder du en tropisk drømmeverden med turkise laguner fyldt med farverige fisk og kridhvide strande med svajende kokospalmer.

Maldiverne er en republik sydvest for Indien, som består af 1192 smukke atoller i det Indiske Ocean. En atol er resterne af en vulkanø, der er blevet omkranset af koralrev. Det gør, at en atol rummer en lavvandet lagune i midten.

Luksuriøse hoteller i rolige omgivelser

På de maldivianske atoller kan du vælge mellem flere forskellige typer hoteller, fra enkle bungalows på stranden over luksusvillaer på pæle i lagunen til spahoteller med skønne suiter. På rejser til Maldiverne skal I typisk sejle 20-30 minutters i motorbåd fra lufthavnen i hovedstaden Malé for at komme til jeres hotel. Indretningen er altid smagfuld og autentisk med udgangspunkt i den omkringliggende natur og de lokale fiskerbåde. Materialerne rattan, drivtømmer, kokos, teak osv. udstråler en varm tropisk stemning.

Peacock Travel har i mange år skræddersyet rejser til Maldiverne. Vi rejser ofte til Maldiverne og er helt opdaterede med hotellernes udvikling, så vi kan sikre, at drømmen om den eksotiske tropeø bliver til virkelighed. Det er vores mål at skabe den gode oplevelse fra første kald til vel hjemme igen.

Verdens bedste strande

Rejser til Maldiverne byder på nogle af verdens bedste strande. Maldiverne er en oplagt destination for bryllupsrejser, da de smukke øer er fyldt med romantik og muligheder for forkælelse og privatliv. 

Dykning er en hyppig aktivitet på rejser til Maldiverne. I kan snorkle på egen hånd, og flere af vores hoteller arrangerer professionelle dykkerture for jer, der vil udforske de tusinde fiskearter på Maldivernes havbund. Der er også gode muligheder for vandsport, fisketure og delfin safari.

Vandstanden

Regeringen i Maldiverne vurderede i 2009, at befolkningen i løbet af de næste 100 år må flytte til fastlandet på grund af stigende vandmasser i verdenshavene. I forbindelse med klimatopmødet i København afholdt de maldivianske politikere et møde 3,8 m under havoverfladen for at henlede verdens opmærksomhed på vandstigningen.

Ved planlægning af rejser til Maldiverne er det dog værd at bemærke, at koraløer har overlevet konstante skift i havniveauer, og havniveauer har været alt andet end stabile gennem historien, hvor natur og kultur har fortsat næsten uforstyrret i Det Indiske Ocean.