Kategorier
Camping

Reparation af campingvogne

Stormskader, trafikskader og slidskader

Hos CFHorsens har vi mange års erfaring med reparation af campingvogne. Vores erfarne personale varetager reparation af alle typer campingvogne, uanset mærke og model.  Og vi tilbyder reparation af alle typer skader på campingvogne.

Vi samarbejder med alle forsikringsselskaber, og hvis du kommer ud for et uheld eller lignende, er vores erfarne team altid klar til at hjælpe. Vi sætter en ære i at udføre reparation af campingvogne så skånsomt som muligt og benytter de nyeste teknikker inden for pladearbejde og malearbejde.

Campingvognens kaskoforsikring

Kaskoforsikringen dækker normalt omkostninger ved reparation af campingvogne og deres udstyr ved påkørsel, brand, tyveri m.v. Både fastmonteret og afmonteret almindeligt udstyr og tilbehør er meddækket. Skade på fortelte som følge af storm, orkan, skypumpe eller lignende er dog som udgangspunkt kun dækket fra marts til september. Under kaskodækningen hører også en indbodækning, der omfatter almindeligt indbo og løst inventar, som hører til campingvognen.

Når du har meldt skaden til dit forsikringsselskab, kører du vognen ud til et af vores værksteder, og så klarer vi resten.

Campingvogne, der indleveres til reparation, skal være tømt, så vores specialister har fri adgang til alle skabe, magasiner samt gaskassen.

Årseftersyn af campingvogne

Udover reparation af campingvogne tilbyder vi årlige eftersyn. Et årseftersyn omfatter kontrol og smøring af kobling, bremseforbindelser, aksel, støtteben, næsehjul og eventuel stabilisator. Justering af bremser og eftersyn af hjullejer. Efterspænding af hjul. Smøring af dørhængsler. Kontrol af dæk og dæktryk. Kontrol af gasapparat, varmeovn og køleskab, samt kontrol af udvendigt 12V stik. I eftersynet indgår en gastest og en fugtkontrol.

Der bliver udstedt en servicerapport. I forbindelse med årseftersyn kan vi tilbyde reparation af campingvogne, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Med regelmæssige eftersyn af din campingvogn, kan du føle dig sikker på veje og campingpladser i ind- og udland.

Udvidet årseftersyn af campingvogne

Hvert tredje år anbefaler vi alle vogne at gennemgå et udvidet eftersyn. Dette omfatter foruden ovenstående en gennemgang af skabsdøre og låse. Gummilister efterses og silikone-behandles. Det elektriske system gennemgås. Vandsystemet gennemgås og kontrolleres. Cassettetoilet efterses. Ventilationssystemet gennemgås og kontrolleres.