Kategorier
Camping

Skade på campingvogn

Er der sket en skade på din campingvogn, kan vi udbedre skaden, så din vogn bliver så god som ny. Buler, ridser og smadrede ruder efter påkørsler kan sagtens repareres. Selv store skader kan udbedres. Har du kørt for tæt på en gren og fået revet hul i bagsiden, kan den udskiftes. Har en storm trykket så hårdt på forteltet, at stængerne har rykket hele campingvognens side ind, så køkkenskabene sidder løst, kan du få ny side og remontering af skabe.

Vores værksted kan reparere enhver skade på din campingvogn, uanset mærke og model. Vi samarbejder med alle forsikringsselskaber, og hvis du kommer ud for et uheld eller lignende, der forvolder skade på din campingvogn, er vores erfarne team klar til at hjælpe.

Vi er altid klar til at genoprette en skade på din campingvogn. Vores personale i skadesafdelingen arbejder konstant med alle campingvognsmærker, og vi gør en ære i at reparere din vogn så skånsomt som muligt. Vi benytter de nyeste teknikker inden for pladearbejde og malearbejde, når vi skal udbedre en skade på en campingvogn.

Skadesanmeldelse

Hvis du har været uheldig at lave en skade på din campingvogn, er der ingen grund til at fortvivle. I langt de fleste tilfælde kan en skade genoprettes, så din campingvogn bliver som ny igen. Det vigtigste er, at du melder skaden til dit forsikringsselskab. Herefter kører du vognen ud til et af vores værksteder, og så klarer vi resten.

Vi tager kontakt til en taksator, som kommer og besigtiger skaden, og i tæt samarbejde udarbejder vi en rapport, som beskriver, hvorledes og i hvilket omfang campingvognen skal repareres. Herefter tager vores skadesteam over – de vil så hurtigt som muligt bestille eventuelle reservedele hjem og gå i gang med at reparere din campingvogn.

Får du en skade på din campingvogn på vej til ferien eller undervejs, kan vi tilbyde leje af campingvogn, så ferieplanerne ikke går i vasken.

Hvis forteltet til din campingvogn har fået en skade, kan vi også tilbyde reparation. Ring efter et uforpligtende tilbud.