Kategorier
Dyr

Flotte og sunde koi karper

I vores store gårdhave finder du en bred vifte af koi karper og andre smukke havedamsfisk. Vi har koi karper i mange forskellige størrelser.

Koi karper (Cyprinus carpio) er utrolig flotte fisk, der er opdrættet til at trives i havedamme og -bassiner. De tamme koi karper er ikke bange for mennesker og vil typisk komme hen til bassinkanten og hilse på, også når der ikke fodres.

Koi karper stammer fra det gamle Kina, hvorfra de blev udbredt i Japan. Her blev de meget populære og et symbol på kærlighed og venskab. Japanerne har gennem generationer fremavlet nogle meget farverige koi karper med spændende mønstre.

Blandt vores koi karper finder du også de flotte sommerfugle og spøgelses koi. Søger du koi karper, som vi ikke har i vores store gårdhave, gør vi hvad vi kan for at skaffe dem hjem. Kom ind og bliv skrevet op, så kontakter vi dig, når koi karpen er i hus. Vi opdaterer vores lagerliste dagligt, så vi hele tiden har et godt overblik over vores mange arter. 

Alle importerede koi karper kommer først i karantæne. Når fiskene er akklimatiseret, og vi har sikret, at de er sunde og raske, bliver de sat til salg.

Udover koi karper fører vi bl.a. stør, maller, solaborrer og dammuslinger. Vi forhandler også et meget stort udvalg af vandplanter; åkander, undervandsstauder, sumpplanter og flydeplanter. Du finder også foder og tilbehør, så dine koi karper trives året rundt. 

Vores erfarne personale er altid klar til at vejlede dig om køb og pleje af koi karper. Vi har 20 års erfaring i havedamsfisk og akvarier.