Kategorier
Have

Have

Projekter i haven, der skaber en hyggelig stemning
Når det kommer til gør-det-selv projekter i haven, er mulighederne næsten ubegrænsede. Du kan overveje alt fra at anlægge en terrasse eller terrasseområde, til at bygge en pergola eller pavillon. Et område hvor man kan sidde og bruge tid med familie og venner kan være med til at skabe gode sommerminder.

Du behøver dog ikke at gå i gang med store projekter, for at skabe en hyggelig stemning udenfor. Mindre projekter, såsom at lyse din have op med installation af havebelysning, kan gøre, at man også kan nyde haven, når mørket falder på. Med hyggelige elementer i haven, får du lyst til at bruge meget mere af din tid udenfor.

Haven er ikke kun er perfekt sted til sommerhygge udenfor, men man kan også gro sine egne grøntsager, bær og krydderurter. Det er også blevet populært at skabe en køkkenhave eller højbede. Hvis du er interesseret i at dyrke dine egne friske grøntsager og krydderurter, kan oprettelsen af en køkkenhave eller højbede være den perfekte løsning. Du kan opbygge højbede med træ eller sten og organisere dem efter dine behov og præferencer.

Et orangeri eller drivhus kan med fordel bygges, hvis man ønsker at gro grøntsager, som ikke egner sig ude i den danske natur. Havearbejde kan tilmed være en afstressende aktivitet, som samtidig er utrolig tilfredsstillende, når man får lov til at plukke det første hjemmegroede bær eller grave de nye kartofler op.