Kategorier
Bolig

Sommerhus ved Sejerø Bugten

Suverænt sommerhusområde

Med et sommerhus ved Sejerø Bugten får man mange solskinstimer, dejligt badevand og det særlige lys, som har inspireret talrige kunstnere. Sejerø Bugten ligger mellem Sjællands Odde og Røsnæs. Sejerø ligger cirka midt i bugten. Ved bugten findes flere gode badestrande og mange suveræne sommerhusområder.

Et sommerhus ved Sejerø Bugten ligger godt 1 times kørsel fra København – tæt på, men langt nok væk til at man føler, man er på ferie. En række huse ligger højt og tilbagetrukket fra vejen med få minutters gang til stranden og det herligste rene badevand.

Reel vurdering af dit sommerhus

Ejendomsmægler Pernille Sams har et indgående kendskab til netop dette område. Hermed får du den mest reelle vurdering af ejendommen. Vi har mange potentielle kunder, der står i kø til et sommerhus ved Sejerø Bugten. Vi hører derfor meget gerne fra dig, hvis du har planer om at sætte dit sommerhus til salg.

Fantastisk udsigt

I vores store database finder du nemt et sommerhus med en fantastisk udsigt over Sejerø Bugten. Her finder du et sommerhus med en skøn terrasse på den side, der vender mod vandet. Herfra kan man nyde solen hele dagen og nyde maden om aftenen med panoramaudsigt til de flotte solnedgange over Sejerø Bugten, som farver himlen i de mest imponerende farver.

Veddinge Bakker

Veddinge Bakker ligger i den sydlige ende af Sejerø Bugten. Her er en skøn uspoleret følelse af dansk plantagestemning med fyrretræer, sommerdufte, stilhed og usnobbethed.

Her har så godt som alle sommerhuse havudsigt, fordi terrænet er skrånende. De fleste huse er bygget, så man får fuldt udbytte af den storslåede udsigt, såvel indenfor som udenfor.

Vi fremviser med glæde alle ejendomme, du har interesse for – giv os et kald. Hvis du ønsker mere information om et bestemt sommerhus ved Sejerø Bugten, besvarer vi dem gerne så hurtigt som muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.