Kategorier
Ferie

Luksus familieferie

Gode tilbud til børnefamilier

Vores eksklusivt udvalgte destinationer byder på fantastiske oplevelser, hvad enten man rejser med familien, den eneste ene, vennerne eller kollegerne. Peacock Travel samarbejder med en bred vifte af indbydende hoteller, der både appellerer til par og familier. Vi har også en lang række hoteller, der er specielt egnet til børnefamilier. Bemærk at flere af vores hoteller giver gratis værelse til børn i nogle perioder af året. Alternativt kan I få børnenes værelse til halv pris.

Tjek vores tilbud, hvis du er på udkig efter en luksus familieferie. Vores familietilbud omfatter som udgangspunkt to børn og to voksne, men vi er altid klar til at skræddersy en luksus familieferie til storfamilien eller enlige med børn.

Vi kan hjælpe dig med at sammensætte en luksus familieferie i Asien, Afrika, USA… tjek vores mange destinationer eller giv os et kald.

Familieferie på luksus resort i Dubai

I skolernes efterårsferie byder vi bl.a. på en luksus familieferie i solsikre Dubai. Her er store familieresorts, der rummer restauranter for enhver smag, shopping, spa, lounges og underholdning for børn og voksne, f.eks. vandland og akvarie.

Dubai er en del af De Forenede Arabiske Emirater. Den enorme velstand er bygget på olieindustrien, men ørkenstaten lever i dag af turisme, ejendomshandel og finansielle ydelser. Dubai er med sine over 70 butikscentre, herunder verdens største center, blevet kaldt “shopping capital of the Middle East”. Dubai er også kendt for sine souk distrikter, hvor man bl.a. kan købe guldsmykker.

Luksus familieferie i Madeira

Vi arrangerer også efterårsferier i Madeira, f.eks. på det legendariske Orient-Express hotel Reids Palace. Hotellet er berømt for sine subtropiske haver, der i dag også rummer en spa. Hotellets personale forkæler hver eneste gæst uanset alder og byder på alskens aktiviteter for både de finkulturelle, de sportsglade og de madglade.

Madeira ligger knap 400 km nord for De Kanariske Øer i Atlanterhavet og tilhører ligesom Azorerne Portugal.

Portugisiske sømænd fandt Madeira i 1419 og indledte dermed Opdagelsestiden. I dag tiltrækker Madeira rundt regnet en million turister, der besøger øen på alle tidspunkter af året. Vulkanøen er kendt for sin vin, blomster, landskaber, broderier og nytårsfester med fyrværkeri. Gastronomisk byder øen på et rigt mål af fisk, især sort sabelfisk, der ofte serveres med bananer. Madeira er ligesom Portugal berømt for sine kager, og i Madeira findes en særlig sukkerrørsvariant.