Kategorier
Bolig

Lystejendomme til bolig og erhverv

Lystejendomme er ofte kendetegnet ved tilbagetrukkethed, måske har de egen allé eller en privat vej med egen adgang til skov eller sø. Mange lystejendomme egner sig både til ren beboelse eller til blandet bolig/erhverv. Nogle lystejendomme anvendes også som fritidsboliger. En del lystejendomme er tidligere landejendomme med masser af plads både inde og ude. Her er fred og ro, ligesom naturelskere kan få besøg af rådyr, dådyr, ræve, fasaner mv.

Stilmæssigt varierer lystejendomme fra pittoresk og gammeldags til strømlinet og topmoderne. Haver i lystejendomme kan f.eks. minde om parker med skønne solitærtræer eller landbrug med kuperede marker. En del lystejendomme har været anvendt til jagt eller heste og bliver det stadig. Andre omdannes til golfbaner, bed & breakfast eller centre for velvære.

Vidunderlig beliggenhed

De lystejendomme, vi får til salg, har som regel en vidunderlig beliggenhed og/eller en arkitektur og historie, der gør dem til noget ganske særligt. Det kan f.eks. være tidligere godser, herregårde eller forstanderboliger.

Vores kunder søger især lystejendomme på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn. Ofte søges lystejendomme med udsigt til hav eller sø. Pernille Sams har mange års erfaring med salg af land- og lystejendomme og et indgående kendskab til netop disse områder. Hermed får du den mest reelle vurdering af ejendommen.

Optimal indretning

Vores indretningskonsulenter kan gøre lystejendomme salgsklare. Det er vigtigt, at en bolig ser indbydende og velholdt ud – også indvendigt. Vi kan hjælpe med at indrette din bolig, så den viser sig fra sin bedste side. Vi har alle sammen forskellig smag, men når man skal sælge et hus, er det en fordel at indretningen ikke modarbejder et godt salg. Det gælder både møbleringen, placeringen af møblerne, farvevalg m.v.

Se eksempler på vores lystejendomme og andet liebhaveri her. Ring til os, hvis du ønsker fremvisning af nogle af databasens lystejendomme. Du er også meget velkommen til at kontakte os via mail.